Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2015

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer og budskaber

• EU’s regnskab for 2015 er opstillet i overensstemmelse med de internationale standarder og giver i alt væsentligt et retvisende billede. Vi kunne derfor endnu en gang afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed. Vi afgav derimod en afkræftende erklæring om betalingernes formelle rigtighed.
• Den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang, er på 3,8 % for betalingerne i 2015. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 %.
• Forvaltningsmetoden har kun begrænset betydning for fejlforekomsten. Vi kommer stadig frem til næsten samme anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 %), og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %). Vi konstaterede igen de højeste fejlforekomster i udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« (4,4 %). Administrationsudgifterne havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %).
• De forskellige risikomønstre for godtgørelsesordninger (hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af modtagernes udgiftsanmeldelser) og rettighedsordninger (hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt) har stadig stor indflydelse på fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder. Godtgørelse af omkostninger er forbundet med en langt højere fejlforekomst (5,2 %) end rettighedsbaserede udgifter (1,9 %).
• Korrektioner foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en positiv indvirkning på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 %. Kommissionen har taget skridt til at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt, men der er stadig muligheder for forbedring.
• Hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før der blev foretaget betaling.
• De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år, er stadig meget store. Kommissionen har imidlertid ikke udarbejdet et likviditetsoverslag for de næste syv til ti år. Et sådant overslag ville gøre det muligt for interessenterne at foregribe de fremtidige betalingsbehov og budgetprioriteringer.
• Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter, der ikke finansieres direkte over EU’s budget og ikke revideres af os, skaber større risici med hensyn til ansvarlighed og koordinering af EU’s politikker og foranstaltninger.
• Der er sket fremskridt med hensyn til de indikatorer, Kommissionen anvender til måling af resultater, men der er fortsat svagheder. Endvidere bør der udvikles bedre forvaltningsmål i Kommissionens generaldirektorater.
• Med hensyn til Horisont 2020 konstaterede vi, at der er sket forbedringer i forhold til syvende rammeprogram, men at Kommissionen stadig kun har begrænset mulighed for at overvåge og redegøre for programmets resultater. Forbindelserne mellem Kommissionens 10 nye politiske prioriteter og den strategiske ramme for Europa 2020/Horisont 2020 bør præciseres nærmere. Den manglende klarhed på dette område kan også påvirke andre EU-aktiviteter.
• Der er samlet set rimelig opmærksomhed på vores anbefalinger til medlemsstaterne, men det er meget forskelligt, hvor meget der følges op på dem, og derfor er der kun beskeden dokumentation for, at den nationale politik og praksis er blevet ændret.

Hvem er vi?

Vi er Den Europæiske Revisionsret, EU’s eksterne revisor. I medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal vi afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi er uafhængige af de institutioner og organer, vi reviderer.

Vores revision

EU-budgettet

EU’s budgetudgifter er et vigtigt instrument til at opnå EU’s politikmål. Hvert år reviderer vi EU-budgettets indtægter og udgifter og afgiver erklæring om, i hvilken udstrækning årsregnskabet er rigtigt, og indtægts- og udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

I 2015 beløb udgifterne sig til i alt 145,2 milliarder euro, ca. 285 euro pr. borger. Dermed udgjorde de 2,1 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-budgettet for ét år ad gangen inden for den syvårige finansielle ramme. Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Næsten 80 % af budgettet anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen (det gælder f.eks. udgifterne på området »Økonomisk, social og territorial samhørighed« og på området »Naturressourcer«).

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres bruttonationalindkomst (94,0 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes betalinger fra medlemsstaterne baseret på told og landbrugsafgifter (18,7 milliarder euro) samt den moms, de opkræver (18,3 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder (jf. diagram 1). Der foretages betalinger til så forskellige aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transportinfrastrukturprojekter, forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgiftsordninger med forskellige risikomønstre:

• Rettighedsprogrammer, hvor der foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne programmer kan f.eks. vedrøre studie- og forskningsstipendier (på udgiftsområdet »Konkurrenceevne«), direkte støtte til landbrugere (på udgiftsområdet »Naturressourcer«), direkte budgetstøtte (på udgiftsområdet »Et globalt Europa«) eller lønninger og pensioner (på udgiftsområdet »Administration«).
• Godtgørelsesordninger, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter. Blandt sådanne ordninger kan nævnes forskningsprojekter (på udgiftsområdet »Konkurrenceevne«), investeringsordninger vedrørende regionaludvikling og udvikling af landdistrikter (på udgiftsområderne »Samhørighed« og »Naturressourcer«), uddannelsesordninger (på udgiftsområdet »Samhørighed«) og udviklingsprojekter (på udgiftsområdet »Et globalt Europa«).

Vores konstateringer

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2015 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang. Vi kunne derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi har gjort det siden 2007.

Den anslåede fejlforekomst ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 %

Et centralt element i vores revisionsarbejde består i at teste stikprøver af transaktioner fra hele EU-budgettet for at nå frem til objektive og grundige skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er behæftet med fejl.

Diagram 2 er en oversigt over resultaterne for 2015. Klik her for flere oplysninger om vores revisionsmetode og den anslåede fejlforekomst.

Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede i den statistiske stikprøve af transaktioner.

Testen af transaktioner giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram 3.

^% Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

^* Vi giver ikke en specifik vurdering af udgifterne på FFR-udgiftsområde 3 (»Sikkerhed og medborgerskab«) og 6 (»Kompensationer«) eller af andre udgifter (særlige instrumenter uden for FFR for 2014-2020 såsom nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og fleksibilitetsinstrumentet). Vores arbejde på disse områder bidrager imidlertid til vores samlede konklusion om udgifterne i regnskabsåret 2015.

^** Beløbsforskellene mellem diagram 1 og diagram 3 skyldes, at vi undersøger betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Forskudsbetalinger undersøges først, når modtageren forelægger dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og forskuddet afregnes eller kan kræves tilbagebetalt.

Analyse af revisionsresultaterne

For betalingernes vedkommende ligger den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang, på 3,8 % i 2015, lavere end i 2014 (4,4 %) og i 2013 (4,5 %). Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. diagram 4). Vores revisionsresultater stemmer stort set overens med resultaterne i de foregående år.

Bemærk:

Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i vores beregninger (jf. tekstboksen nedenfor om ajourføring af vores revisionstilgang).

I diagram 5 sammenlignes de anslåede fejlforekomster i 2014 og 2015 på de forskellige udgiftsområder i den nye flerårige finansielle ramme (FFR). Den anslåede fejlforekomst er faldet betragteligt på områderne »Økonomisk, social og territorial samhørighed«, »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« og »Naturressourcer«. Vi konstaterede lidt højere fejlforekomster end i 2014 på områderne »Et globalt Europa« og »Administration«. Administrationsudgifterne havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %) og var uden væsentlig fejlforekomst.

^% Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

^* I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst på FFR-udgiftsområde 2 (3,6 %).

I diagram 6 analyserer vi, hvor meget de forskellige udgiftsområder i FFR bidrager til den samlede anslåede fejlforekomst. »Økonomisk, social og territorial samhørighed« er EU-budgettets næststørste udgiftsområde og har den højeste anslåede fejlforekomst. Det leverer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (halvdelen). Næsten alle udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger. Ikke-støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser og udvælgelse af projekter, aktiviteter og modtagere uden støtteberettigelse tegner sig for tre fjerdedele af den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2015. Fejl vedrørende brud på reglerne for offentlige indkøb tegner sig for en syvendedel.

^% Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

»Naturressourcer« er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med sin høje anslåede fejlforekomst for 2015 også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (med næsten en tredjedel). Overanmeldelser af landbrugsarealer bidrager mest til den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde (med over halvdelen). Fejl vedrørende ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter og udgifter bidrager med en femtedel. Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) står for over tre fjerdedele af udgifterne på området »Naturressourcer«, men disse udgifter er væsentlig mindre behæftet med fejl (2,2 %) end udgifterne til udvikling af landdistrikter (5,3 %). De sidstnævnte er kendetegnet ved højere fejlforekomster i investeringsudgifterne, hvor landbrugsvirksomheder får støtte baseret på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« er stadig højere end på andre udgiftsområder. En stor del af udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger, og de fleste af fejlene vedrører godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne havde anmeldt. På området »Et globalt Europa« vedrører to tredjedele af den samlede fejlforekomst Kommissionens godkendelse af betalinger for bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer, der ikke var blevet leveret, og dens godtgørelse af ikke-støtteberettigede omkostninger.

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgifter, der ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser: 42 % af den samlede anslåede fejlforekomst). To andre store bidrag til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbrugere (19 %) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (16 %). Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (11 %) leverer et betydelig mindre bidrag end i 2014 (jf. diagram 7).

^% Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

^* I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse.

Udgifterne til godtgørelser var mest behæftet med fejl

Den korrekte beregning af betalinger til modtagerne afhænger ofte af oplysninger, som disse selv har indsendt. Det har især betydning i forbindelse med godtgørelser.

Følgende fejl optræder i EU’s forskellige typer programudgifter:

• Den anslåede fejlforekomst i godtgørelsesudgifterne er 5,2 % (2014: 5,5 %). Typiske fejl er ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser, ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter og støttemodtagere samt alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb.
• Den anslåede fejlforekomst i rettighedsprogrammerne er 1,9 % (2014: 2,7 %), og typiske fejl er små overanmeldelser af landbrugsarealer fra landbrugere.

Diagram 8 er baseret på vores revisionstest af EU-udgifter i de seneste to år og viser klart, at jo mere komplekse oplysninger der kræves af støttemodtagerne, desto større er risikoen for fejl.

¹ Godtgørelserne vedrørende multidonorprojekter på udgiftsområdet »Et globalt Europa« har i praksis mange træk til fælles med udgifter baseret på rettigheder og er mindre fejlbehæftede.

Forvaltningsmetoden har kun begrænset betydning for fejlforekomsten

I 2015 kommer vi ligesom i det foregående år stadig frem til næsten samme anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 % i 2015 og 4,6 % i 2014), og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 % i 2015 og 4,6 % i 2014).

Det er i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige risikomønstre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning for fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder (jf. diagram 9). Den anslåede fejlforekomst viser en meget stærkere sammenhæng med betalingsgrundlaget end med forvaltningsmetoden. I de sidste to år har vi konstateret de højeste fejlforekomster på områderne »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« (der forvaltes direkte af Kommissionen og indirekte gennem bemyndigede enheder) og »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (som er under delt forvaltning). På begge disse områder domineres udgifterne af godtgørelsesordninger.

Forklaring:

Figurerne viser samme udgiftsbeløb.

^• I den øverste figur er udgifterne fordelt på forvaltningsmetoder, og det fremgår, at langt størstedelen af aktionsudgifterne afholdes under delt forvaltning.

^• I den nederste figur er udgifterne fordelt på betalingsgrundlag, og det fremgår, at godtgørelsesudgifterne er betydelig større end de udgifter, der er baseret på rettigheder.

^• Pindenes placering angiver den anslåede fejlforekomst for hver kategori. Dette viser, at forvaltningsmetoden har begrænset betydning, og at betalingsgrundlaget har væsentlig betydning.

Korrigerende foranstaltninger havde en effekt på den anslåede fejlforekomst

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer korrigerende foranstaltninger i forbindelse med regelstridige udgifter, og når fejl i betalingerne ikke er blevet opdaget tidligere i processen. De mekanismer, der bruges til at foretage og registrere korrektioner, er komplekse. Vi forsøger i resultaterne af vores revisioner at tage hensyn til disse foranstaltninger, når de er truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. Vi kontrollerer anvendelsen af korrektionerne (f.eks. inddrivelser fra støttemodtagerne og korrektioner på projektniveau) og justerer kvantificeringen af fejlene, hvis det er relevant. Vi noterer også korrektioner, der er foretaget efter beskeden om vores revision, men vi mener ikke, at korrektioner udløst af vores arbejde kan betragtes som repræsentative for populationen som helhed.

Hvis der i 2015 ikke var blevet anvendt korrigerende foranstaltninger på de betalinger, som vi reviderede, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 % i stedet for 3,8 %.

I forbindelse med en del fejlbehæftede transaktioner konstaterede vi imidlertid også, at hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene. På grundlag af transaktionerne i vores stikprøve konkluderer vi, at dette kunne have reduceret den anslåede fejlforekomst for både de udgifter, der afholdes under delt forvaltning, og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Anvendelse af alle de disponible oplysninger kunne f.eks. have reduceret fejlforekomsten med 3,2 procentpoint for udgifterne til udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri (5,3 %), med 3,0 procentpoint for udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og med 0,9 procentpoint for landbrugsudgifterne under EGFL (2,2 %). Med hensyn til de europæiske udviklingsfonde (EUF’erne), der hovedsagelig forvaltes direkte af Kommissionen, kunne den anslåede fejlforekomst (3,8 %) være reduceret med 1,7 procentpoint.

Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt

Hvert generaldirektorat i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. De udarbejder også en redegørelse for opfyldelsen af de centrale politikmål (beskrevet i det følgende) og en forvaltningsrapport til kommissærkollegiet. I 2015 forenklede Kommissionen strukturen i den årlige aktivitetsrapport og gav generaldirektørerne mere fleksibilitet med hensyn til rapporteringsformen.

Vores analyse af at Kommissionens skøn vedrørende fejlforekomsten (»risikobeløbet«) viste, at der er taget yderligere skridt til at forbedre kvantificeringen af risikobeløbene og den korrigerende effekt. Der er imidlertid stadig muligheder for forbedring af Kommissionens vurdering af begge disse elementer.

De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år, er stadig meget store

Betalingsbudgettet for 2015 var det næsthøjeste nogensinde. Endvidere var det tredje år i træk, at de endelige betalinger (145,2 milliarder euro) lå over beløbet i det oprindelige budget (141,3 milliarder euro). Dette krævede otte ændringsbudgetter i løbet af året.

Over tre fjerdedele af aktionsudgifterne gik til ordninger, der fungerede under reglerne for den foregående FFR. Det gjaldt f.eks. støtte til landbrugere for 2014, godtgørelse af udgifter vedrørende samhørighedsprojekter under operationelle programmer for perioden 2007-2013 og betalinger til forskningsprojekter under syvende rammeprogram, som startede i 2007.

Omfanget af forpligtelser var større i 2015 end i noget tidligere år og lå lige under det samlede loft (97,7 % af det disponible beløb). Der går stadig lang tid, fra den oprindelige forpligtelse indgås til den endelige afregning af udgifterne, hvilket betyder, at udgiftsmønstrene reagerer langsomt på ændringer i budgetprioriteringerne, og at der er en øget risiko for, at der ikke foreligger dokumentation i forbindelse med afslutningen. Vi anbefaler, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at nedbringe omfanget af udestående forpligtelser, f.eks. ved at forpligtelser frigøres hurtigere, at programmerne for 2007-2013 afsluttes hurtigere, at der i større omfang anvendes nettokorrektioner på samhørighedsområdet, at kontantbeholdningen hos tilsynsførende reduceres, og at der udarbejdes betalingsplaner og prognoser på de områder, hvor omfanget af udestående forpligtelser og andre forpligtelser er væsentligt.

Der er et betydeligt efterslæb med hensyn til anvendelsen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2007-2013. Ved udgangen af 2015 var 10 % af det samlede beløb på 446,2 milliarder euro til samtlige godkendte operationelle programmer stadig udestående. Vi konstaterede, at fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Spanien, Italien, Polen og Rumænien) tegner sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelser vedrørende ESI-fondene, der ikke har ført til betalinger.

Disse efterslæb kan være en væsentlig udfordring for nogle medlemsstater. For at bruge alle de midler, der er til rådighed for denne periode, vil myndighederne skulle indsende gyldige udgiftsanmeldelser svarende til summen af alle de udestående forpligtelser plus den krævede nationale medfinansiering og den forfinansiering, der allerede er blevet ydet over budgettet. I nogle medlemsstater udgør det EU-bidrag, som der ikke er gjort krav på, plus den nødvendige medfinansiering over 15 % af de samlede offentlige udgifter. Vi anbefaler, at Kommissionen i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager de kapacitetsmæssige begrænsninger i visse medlemsstater i betragtning med henblik på at sikre en produktiv anvendelse af midlerne.

Som vi har rapporteret i de foregående år, udarbejder Kommissionen ikke et årligt ajourført likviditetsoverslag med en tidshorisont på syv til ti år, som omfatter væsentlige elementer såsom budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser. Et sådant overslag ville gøre det muligt for interessenterne at foregribe de fremtidige betalingsbehov og budgetprioriteringer.

Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter skaber større risici

Flere af de finansielle mekanismer, der støtter EU’s politikker, bliver ikke finansieret direkte over EU’s budget eller opført i EU’s balance. Det gælder bl.a. den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme, Den Europæiske Investeringsbank og - i tilknytning hertil - Den Europæiske Investeringsfond. Nogle af disse mekanismer har vi ikke revisionsansvar for. Den stigende anvendelse af sådanne finansielle instrumenter skaber større risici med hensyn til ansvarlighed og koordinering af EU’s politikker og foranstaltninger.

Andre mekanismer er delvis opført i EU’s balance, f.eks. blandingsfaciliteterne og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). En enkelt mekanisme reviderer vi særskilt, nemlig de europæiske udviklingsfonde klik her for at se vores bemærkninger).

Vi har endvidere konstateret en stigning i anvendelsen af finansielle instrumenter under indirekte forvaltning i perioden 2014-2020. Disse instrumenter er primært lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning. Stadig større beløb står i disse instrumenter.

De uudnyttede beløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning var stadig forholdsvis høje, og 80 % af dem var koncentreret i fem medlemsstater (Italien tegnede sig for 45 % af det samlede beløb).

Oprettelsen af EFSI har forsinket iværksættelsen af Connecting Europe-faciliteten. EFSI vil også indvirke på anvendelsen af andre finansielle instrumenter. Vi anbefaler, at Kommissionen vurderer disse faktorer.

Der bør sættes større fokus på resultater

EU-midler skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. At opnå god performance omfatter input (de finansielle, menneskelige, materielle og organisatoriske ressourcer og reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af programmet), output (programmets leverancer), resultater (programmets umiddelbare virkninger for de direkte adressater eller modtagere) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som i det mindste delvis kan tilskrives EU-foranstaltningen).

Vi vurderer regelmæssigt disse aspekter i vores forvaltningsrevisioner. Vi har også et kapitel i vores årsberetning, hvor vi vurderer forskellige systemer, som Kommissionen har indført for at sikre, at EU’s midler anvendes fornuftigt og ikke blot i overensstemmelse med den relevante lovgivning. I dette kapitel vurderer vi også, hvordan der følges op på vores anbefalinger, og ser på nogle nøglebudskaber fra vores forvaltningsrevisioner i det pågældende år. I denne årsberetning foretager vi i dette kapitel en særlig undersøgelse af resultatstyringssystemerne vedrørende Horisont 2020 med udgangspunkt i sidste års gennemgang af Europa 2020.

Horisont 2020 har et budget på ca. 75 milliarder euro i perioden 2014-2020. Det støtter Europa 2020-strategien og EU’s mål om at skabe et europæisk forskningsrum. Det samler for første gang tidligere særskilte udgiftsprogrammer for forskning og innovation. Støtten ydes primært i form af tilskud, selv om der også er adgang til andre former for finansiering, f.eks. finansielle instrumenter.

Det er vanskeligt at spore Horisont 2020’s bidrag til Europa 2020

Horisont 2020 er et ambitiøst og vidtrækkende program. Dets overordnede mål er baseret på tre prioriteter: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Der er forbindelser på højt niveau mellem Horisont 2020 og Europa 2020. To af de tre vigtigste indikatorer for Horisont 2020 bruges også til at måle de fremskridt, der gøres med hensyn til Europa 2020. Disse indikatorer er imidlertid kun til begrænset nytte, når det gælder om at spore Horisont 2020’s bidrag til Europa 2020.

Der er to sæt overlappende, men forskellige politiske prioriteter for Horisont 2020

Kommissionen har vedtaget 10 politiske prioriteter for perioden 2014-2019. Disse prioriteter er ikke helt de samme som prioriteterne for Europa 2020. Det er ikke et problem, da det er normalt, at strategiske prioriteter ændres, efterhånden som omstændighederne forandrer sig, og at Kommissionens prioriteter ikke er nøjagtig de samme som prioriteterne for EU som helhed. Men som Kommissionens Interne Revisionstjeneste og nu også vi har påpeget, har Kommissionen indtil videre ikke kortlagt forholdet mellem de to sæt prioriteter, og derfor bør forbindelserne mellem dem nu afklares. Kommissionen accepterer vores anbefaling vedrørende dette punkt.

Der er delvis komplementaritet mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer

En vigtig succesfaktor for Horisont 2020 er effektiv synergi og komplementaritet mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsprogrammer. De overordnede revisionsorganer i Bulgarien og Portugal har konstateret, at der, selv om der var komplementaritet i deres lande, også var visse begrænsninger på nationalt plan.

Mekanismerne i Horisont 2020 sikrer ikke, at der konsekvent sættes fokus på resultater

Retsgrundlaget for Horisont 2020 indfører flere vigtige elementer med henblik på resultatstyring, for eksempel mål og nøgleresultatindikatorer. Samlet set udgør de mål og indikatorer, der er vedtaget, en reel forbedring i forhold til tidligere rammeprogrammer. Der er dog en række svagheder i de resultatindikatorer, der anvendes i Horisont 2020, f.eks. vedrørende balancen mellem indikatorer, der kun måler input eller output, og indikatorer, der måler resultater og virkninger, at der mangler referencescenarier, eller at målene er uambitiøse.

Ifølge lovgivningen om Horisont 2020 skal arbejdsprogrammerne angive de forfulgte mål og de forventede resultater. På denne måde kan lovgivningens mål på højt niveau omsættes til mål på et lavere niveau, der kan anvendes til resultatstyring. Vi konstaterede imidlertid, at Kommissionen ikke anvender arbejdsprogrammerne og de dertil knyttede indkaldelser under Horisont 2020 til at øge det nødvendige, målrettede fokus på resultater.

Målene i de forslag og tilskudsaftaler, vi undersøgte, lagde tilstrækkelig vægt på resultater, når Kommissionen stillede krav herom. Det samme gælder for evalueringen af disse forslag. Ifølge tilskudsaftalerne skal modtagerne indberette oplysninger med henblik på aggregeringen af Horisont 2020’s nøgleresultatindikatorer. Anvendelsen af det bredere begreb »forventede virkninger« i stedet for »forventede resultater« øger imidlertid risikoen for, at de oplysninger, der indsendes om denne del, er for brede, og at resultatvurderingen vil være vanskelig at aggregere.

Kommissionen anvender ikke altid de centrale præstationsbegreber konsekvent (f.eks. »output«, »resultater« og »virkninger«). Selv om den selv har præciseret, hvordan sådanne udtryk almindeligvis skal anvendes, retter den sig ikke altid efter disse præciseringer.

Kommissionen har kun begrænset mulighed for at overvåge og redegøre for Horisont 2020’s resultater

Vi konstaterede, at den nuværende struktur ikke giver Kommissionen mulighed for særskilt at overvåge og rapportere om udgifterne og de opnåede resultater under Horisont 2020’s forskellige komponenter vedrørende forskning og udvikling (F&U) samt innovation. Hertil kommer, at Horisont 2020’s finansielle bidrag til Europa 2020 er en veletableret del af budgetproceduren i form af de offentliggjorte programredegørelser, men at Kommissionen indtil nu ikke på en meningsfuld måde har redegjort for gennemførelsen af Horisont 2020 og dette programs bidrag til Europa 2020.

Også i generaldirektoraterne fandt vi målsætninger, der ikke var egnede til forvaltningsformål

Som et særskilt tema i dette kapitel gennemgik vi forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra fire generaldirektorater med ansvar for udgifter på området »Naturressourcer«. Vi konstaterede, at mange af de målsætninger, der blev anvendt i forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter, var taget direkte fra politikdokumenter eller lovtekster og ikke var detaljerede nok til, at de kunne bruges til forvaltnings- og overvågningsformål.

Spørgsmål vedrørende opnåelse af valuta for pengene og resultater i EU

I 2015 offentliggjorde vi 25 særberetninger om en bred vifte af emner inden for forvaltningsrevision. I beretningerne undersøges det, om EU’s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet). Klik her for at se en fuldstændig liste over disse beretninger.

Opfølgning af anbefalinger i særberetninger

I år undersøgte vi, i hvilket omfang medlemsstaternes myndigheder er opmærksomme på og kan følge op på anbefalingerne i vores særberetninger, for selv om Kommissionen er den vigtigste af de enheder, vi reviderer, vedrører nogle af vores anbefalinger disse myndigheder. Vi gennemførte en spørgeundersøgelse, som viste, at der i medlemsstaterne er rimelig opmærksomhed på anbefalingerne i vores forvaltningsrevisioner, og at vores budskaber virkelig formidles på medlemsstatsniveau via en eller flere af vores målrettede kommunikationskanaler. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor meget der følges op på dem, og der er kun beskeden dokumentation for, at den nationale politik og praksis er blevet ændret som følge heraf. Det er klart, at der er plads til forbedringer, og det er noget, vi sammen med de relevante myndigheder og interessenter vil overveje nærmere i de kommende måneder.

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter
153,8 milliarder euro

Vores revision

Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. I 2015 udgjorde de bidrag, der beregnes på grundlag af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) og den moms, de opkræver, henholdsvis 64 % og 13 % af EU’s samlede indtægter. De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer og sukkerproduktionsafgifter, som medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for yderligere 13 % af indtægterne, og andre indtægter udgjorde 10 %.

Vores konstateringer

Et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI-dataene fra en medlemsstat åbne med henblik på eventuel korrektion. Kommissionens kontrolcyklusser vedrørende BNI dækker lange perioder. De deraf følgende korrektioner kan have en væsentlig effekt på nogle medlemsstaters bidrag.

I 2015 ophævede Kommissionen de fleste af sine forbehold efter betydelige korrektioner i 2014. Vi konstaterede ikke alvorlige problemer i de ophævede forbehold, vi analyserede.

Vi henleder også opmærksomheden på de eneste generelle forbehold ved udgangen af 2015, som vedrørte data for 2008 og 2009. Selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at forbedre de græske BNI-datas pålidelighed, er disse forbehold ikke blevet ophævet.

Med hensyn til told udfører medlemsstaternes myndigheder kontroller for at undersøge, om importørerne overholder tarif- og importbestemmelserne. Ligesom i de foregående år konstaterede vi væsentlige variationer i de metoder, der anvendes til disse kontroller (som omfatter efterfølgende revisioner), samt i kontrollernes kvalitet og resultater i de medlemsstater, vi reviderede. Vi fremhæver også, at fristen på tre år i forbindelse med meddelelser om gæld afbrydes i Frankrig. Denne fremgangsmåde er forskellig fra andre medlemsstaters og fører til forskellig behandling af økonomiske aktører inden for EU.

Ved udgangen af 2015 havde Kommissionen en liste med 325 udestående punkter vedrørende manglende overholdelse af EU’s toldbestemmelser, som den havde konstateret under sine inspektioner i medlemsstaterne. Disse uafklarede spørgsmål kræver, at medlemsstaterne træffer afhjælpende foranstaltninger, og de kan have en finansiel effekt. Vi konstaterede mangler i forvaltningen af tilgodehavender (kaldet B-regnskabet) i medlemsstaterne. Kommissionen konstaterede lignende mangler i 17 af de 22 medlemsstater, den besøgte.

Vi identificerede risici med hensyn til inddrivelse af gæld fra selskaber registreret uden for EU eller fra borgere i lande uden for EU. Vi fandt en række tilfælde, hvor forskellige medlemsstater ikke kunne inddrive gæld fra borgere eller selskaber, der var baseret i f.eks. Hviderusland, De Britiske Jomfruøer, Rusland, Schweiz, Tyrkiet eller Ukraine.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• tager de nødvendige skridt til at harmonisere medlemsstaternes frister for at give økonomiske aktører meddelelse om gæld
• sikrer, at medlemsstaterne anmelder de beløb, der er inkasseret fra told, korrekt i deres kvartalsopgørelser, og giver dem vejledning i, hvad der skal registreres
• så vidt muligt gør det nemmere at inddrive toldskyld, når debitorerne ikke har hjemme i en EU-medlemsstat
• forbedrer kontrollen af beregningerne af bidragene fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Den Europæiske Frihandelssammenslutning og beregningen af korrektionsmekanismerne.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
14,5 milliarder euro

Vores revision

Formålet med udgifterne på dette område er bl.a. at forbedre forskning og innovation, forbedre uddannelsessystemerne og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og energieffektivitet, modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

62 % af udgifterne går til forskning og innovation via syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020, som er det nye rammeprogram for perioden 2014-2020. Andre store udgiftsprogrammer støtter uddannelse, ungdom og idræt (programmet for livslang læring og Erasmus+), udviklingen af transportinfrastruktur (programmet for transeuropæiske transportnet og Connecting Europe-faciliteten), energisektoren (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet) og rumprogrammer (satellitnavigationsprogrammer såsom Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste samt Copernicus, som er et jordovervågningsprogram).

Næsten 90 % af udgifterne afholdes som tilskud til private og offentlige støttemodtagere, idet Kommissionen godtgør de omkostninger, som støttemodtagerne har anmeldt i deres omkostningsanmeldelser.

Vores konstateringer

På området forskning og innovation konstaterede vi fejl af samme type og i samme omfang som hidtil under RP7. Til gengæld konstaterede vi færre fejl i betalingerne for andre udgiftsprogrammer end de foregående år.

Hovedparten af fejlene vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne havde anmeldt.

For så vidt angår personaleomkostninger beregnede støttemodtagerne ofte timesatserne for de ansatte, der var tilknyttet projektet, forkert, eller de var ikke i stand til at fremlægge fyldestgørende dokumentation for den tid, der reelt var brugt på projektet. For så vidt angår indirekte omkostninger vedrørte fejlene anvendelse af ukorrekte satser for generalomkostninger eller medtagelse af omkostninger uden relation til projektet. Når støttemodtagere anmeldte en fast sats for indirekte omkostninger på basis af en procentsats af de direkte omkostninger, førte en fejl i deres direkte omkostninger også til en proportional fejl i deres anmeldelse af indirekte omkostninger. Vi fandt også tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb, men konstaterede generelt, at overholdelsen af reglerne på dette område var forbedret.

Næsten alle de fejl, vi fandt i omkostningsanmeldelserne, skyldtes, at støttemodtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde beregnet deres omkostninger forkert. Vi identificerede to tilfælde af formodet svig, hvor det lod til, at støttemodtagerne forsætligt havde sat deres støtteberettigede projektomkostninger for højt.

Finansieringsreglerne er enklere under Horisont 2020 end under RP7, og Kommissionen har gjort en væsentlig indsats for at reducere den administrative kompleksitet. I vores årsberetning for 2014 påpegede vi imidlertid, at nogle støttekriterier i det nye rammeprogram indebærer en øget risiko for fejl, og anbefalede Kommissionen at ajourføre sin kontrolstrategi, f.eks. med henblik på tilfælde, hvor forskere får supplerende vederlag, eller hvor deltagerne gør brug af en stor forskningsinfrastruktur. I de begrænsede test, vi udførte under Horisont 2020 i 2015, konstaterede vi, at risikoen for fejl i relation til supplerende vederlag reelt fandtes.

Kommissionen har nedsat et fælles støttecenter med henblik på at sikre en effektiv og harmoniseret forvaltning af Horisont 2020 i de forskellige gennemførelsesorganer. Dette er et positivt skridt hen imod at strømline IT-systemer og -operationer, harmonisere forvaltningen af tilskud, koordinere revisionsaktiviteterne og sikre, at gennemførelsesorganerne anvender Horisont 2020-reglerne konsekvent. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som forventes at forvalte 3 % af budgettet for Horisont 2020, deltager imidlertid ikke i denne forvaltnings- og kontrolramme.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• sammen med de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer gør brug af alle disponible oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejl, før der udbetales godtgørelse
• udsteder retningslinjer til støttemodtagerne om de konkrete forskelle mellem Horisont 2020, RP7 og lignende programmer
• udsteder fælles retningslinjer til gennemførelsesorganerne med ansvar for udgifterne til forskning og innovation, så der sikres en ensartet behandling af støttemodtagere i forbindelse med gennemførelsen af revisionsanbefalinger om inddrivelse af ikke-støtteberettigede omkostninger under RP7
• nøje overvåger anvendelsen af ekstrapolerede korrektioner, som er baseret på dens efterfølgende revision af udgifter, der er godtgjort under RP7.

Økonomisk, social og territorial samhørighed
53,9 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde. Det består af to dele: regional- og bypolitik samt beskæftigelse og sociale anliggender.

• • EU’s regional- og bypolitik gennemføres hovedsagelig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Den tegner sig for næsten 80 % af udgifterne i 2015. EFRU finansierer infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter til støtte for SMV’er. Samhørighedsfonden finansierer investeringer i infrastruktur på miljø- og transportområdet.
• • Politikken vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender finansieres hovedsagelig af Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette område tegner sig for ca. 20 % af udgifterne, som dækker investeringer i menneskelig kapital og støtteaktioner, som har til formål at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at tilpasse sig ændringer i arbejdsmønstrene, øge adgangen til beskæftigelse, støtte den sociale integration af dårligt stillede personer og styrke de offentlige administrationers og tjenesters kapacitet og effektivitet.

Der gælder fælles regler for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF, medmindre andet er fastsat i de enkelte fondes specifikke forordninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter under godkendte udgiftsprogrammer. Reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med godtgørelse af omkostninger er fastsat på nationalt eller regionalt niveau og kan variere fra medlemsstat til medlemsstat.

Der findes også specifikke instrumenter og fonde såsom det europæiske naboskabsinstrument (ENI), der er rettet mod nabolande, og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). Tilsammen tegner de sig for under 1 % af de samlede udgifter.

Vores konstateringer

De vigtigste kilder til fejl i udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« som helhed er indførelse af ikke-støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser og udvælgelse af ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller modtagere, fulgt af brud på reglerne for offentlige indkøb og statsstøttereglerne.

Hovedparten af fejlene skyldes, at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede omkostninger. Desuden konstaterede vi, at nogle af de projekter, vi undersøgte, ikke opfyldte de støttebetingelser, der er fastsat i forordningerne og/eller de nationale støtteberettigelsesregler.

Alvorlige brud på EU’s regler og de nationale regler for offentlige indkøb – f.eks. ukorrekt tildeling af supplerende arbejder og uberettiget direkte tildeling af kontrakter – er fortsat en væsentlig kilde til fejl i forbindelse med udgifter under EFRU og Samhørighedsfonden. Vores særberetning nr. 10/2015 om de foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen har truffet for at tackle problemet med fejl i forbindelse med offentlige indkøb på dette udgiftsområde, indeholder nærmere analyser og oplysninger om disse emner.

Vi efterprøver også, om EU’s regler for statsstøtte er overholdt. Retsstridig statsstøtte giver de støttemodtagende enheder en urimelig fordel og forvrider dermed det indre marked. Der kan være undtagelser fra denne regel, men de skal meddeles og godkendes af Kommissionen. Om de bestræbelser, der er nødvendige fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at forebygge, afsløre og.

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, havde myndighederne i medlemsstaterne tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« have været 2,4 procentpoint lavere. I en række tilfælde konstaterede vi endvidere, at den fejl, vi havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder. Disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Finansielle instrumenter under EFRU og ESF

De finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for udbetaling til de endelige modtagere var 57 % ved udgangen af 2015, hvilket er en forbedring i forhold til det foregående år (47 %). Disse fonde yder bistand til virksomheder eller byudviklingsprojekter i form af egenkapitalinvesteringer, lån eller garantier. I alt er der oprettet 1 025 finansielle instrumenter med en bevilling på ca. 16,0 milliarder euro. Adskillige medlemsstater har vanskeligt ved at udnytte bevillingerne fuldt ud. Grækenland, Spanien, Italien, Nederlandene, Østrig og Slovakiet havde de laveste udbetalingssatser ved udgangen af 2014.

Vores særberetning nr. 19/2016 indeholder nærmere oplysninger om, hvad man kan lære af gennemførelsen af EU’s budget gennem finansielle instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionens vurdering af fejlforekomster

Generelt er Kommissionens vurdering af de fejlforekomster, der rapporteres af revisionsmyndighederne, i overensstemmelse med den dokumentation, myndighederne har forelagt. Kommissionens mulighed for at validere (og om fornødent justere) de rapporterede fejlforekomster er imidlertid begrænset, når det ikke kræves, at revisionsmyndighederne forelægger Kommissionen mere specifikke oplysninger om deres revisioner af operationer med henblik på dens gennemgang af de årlige kontrolrapporter (f.eks. omfang, dækning, delstikprøver og klassificering af fejl). Vores analyse viste, at der i 2015 er anmodet om sådanne oplysninger oftere end i tidligere år.

Kommissionens beregning af de risikobehæftede beløb i aktivitetsrapporterne for 2015 er samlet set nøjagtig og i overensstemmelse med de rapporterede oplysninger og/eller de oplysninger, revisionsmyndighederne havde forelagt. Vi konstaterede også, at de forbehold, Kommissionen havde taget i de årlige aktivitetsrapporter for 2015, var i overensstemmelse med dens instrukser og de oplysninger, som de to generaldirektorater havde fået.

Vurdering af projekternes performance

Vores vurdering vedrørende 2015 omfattede undersøgelse af 149 afsluttede projekter i 15 medlemsstater. To af disse projekter kunne vi ikke vurdere, fordi forvaltningsmyndighederne ikke havde fastsat nogen indikatorer.

Vi konstaterede, at næsten alle de undersøgte projekter enten helt eller delvis havde opfyldt deres outputmål. Nogle medlemsstater bør imidlertid yderligere forbedre deres fastsættelse af resultatindikatorer på projektniveau. Til 38 % af de vurderede projekter gennemførte myndighederne i medlemsstaten et performancemålingssystem for at gøre det muligt at overvåge projektoutputtene, men de anførte hverken resultatindikatorer eller mål i projektgodkendelsesdokumenterne. Kun fire projekter nåede ikke nogen af deres mål.

Fremadrettet: Programmeringsperioden 2014-2020

Ved udgangen af 2015 var der udpeget under 20 % af de nationale myndigheder, der skal være ansvarlige for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Denne udpegelse er en forudsætning for, at medlemsstaternes myndigheder kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen. Der er derfor risiko for, at forsinkelserne i anvendelsen af bevillinger bliver større vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 end vedrørende perioden 2007-2013.

I 2015 nedsatte Kommissionen en højniveaugruppe af eksperter, der skal vurdere og fremme de forenklingsforanstaltninger, medlemsstaterne gennemfører til gavn for ESI-fondenes støttemodtagere, og bidrage til forberedelsen af programmeringsperioden efter 2020.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• grundlæggende genovervejer ESI-fondenes udformning og gennemførelsesmekanisme samt tager hensyn til forslagene fra højniveaugruppen om forenkling, når den udarbejder sit lovgivningsforslag vedrørende den næste programmeringsperiode
• udnytter erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 og rapporterer om en målrettet analyse af de nationale støtteberettigelsesregler for programmeringsperioden 2014-2020 samt på grundlag heraf vejleder medlemsstaterne i, hvordan de kan forenkle reglerne og undgå unødvendig komplekse og/eller besværlige regler
• fremsætter et lovgivningsforslag med henblik på at ændre den gældende forordning med hensyn til forlængelsen af støtteberettigelsesperioden for finansielle instrumenter under delt forvaltning
• over for medlemsstaterne præciserer begrebet refusionsberettiget moms, navnlig i forbindelse med offentlige støttemodtagere, så man undgår, at begrebet »ikke-refusionsberettiget« moms fortolkes forskelligt, og at EU-midler anvendes ikke-optimalt
• sikrer, at alle udgifterne i relation til finansielle instrumenter vedrørende EFRU og ESF i programmeringsperioden 2007-2013 medtages i de afsluttende anmeldelser så tidlig, at medlemsstaterne kan udføre deres kontrol og tilskyndes til at revidere finansielle instrumenter med henblik på afslutningen af programmerne.

Naturressourcer
58,6 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforanstaltninger:

Den fælles landbrugspolitik er grundlag for EU’s udgifter til landbrug. Den fælles landbrugspolitik har til formål at forøge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

Den fælles landbrugspolitik gennemføres gennem to fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), der fuldt ud finansierer EU’s direkte støtteordninger og markedsforanstaltninger, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der medfinansierer landdistriktsprogrammerne sammen med medlemsstaterne. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Under begge fonde kanaliseres udgifterne gennem omkring 80 betalingsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne er støtteberettigede, og foretage betalinger til støttemodtagerne.

Den fælles fiskeripolitik gennemføres hovedsagelig gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne ved delt forvaltning. EU’s miljøpolitik forvaltes centralt af Kommissionen, og Lifeprogrammet er det vigtigste instrument til afholdelse af udgifter på dette område.

Vores konstateringer

¹ Som følge af ændringer i retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik omfatter tallene for 2015 ikke en kvantificering af krydsoverensstemmelsesfejl. Det gjorde tallene for 2014.

Der er store forskelle på arten af fejl og fejlmønstret mellem EGFL og de andre udgiftsområder under »Naturressourcer«.

Landbrug – markedsstøtte og direkte støtte (EGFL)

Mange af de fejl, vi konstaterer under vores revisioner, skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige eller ikke-støtteberettigede anmeldelser, og den hyppigst forekommende fejl er anmeldelse af for store landbrugsarealer. Vi konstaterede fejl af denne type i 12 af de 18 medlemsstater, vi besøgte.

Pålideligheden af dataene i markidentifikationssystemet (LPIS) er blevet bedre i de seneste år, men vi opdager stadig fejl vedrørende arealanmeldelser. Vi anerkender, at det er vanskeligt at opdage og korrigere unøjagtigheder på under 2 %. Større uoverensstemmelser mellem støtteberettigelsesdataene i LPIS og det faktiske støtteberettigede areal, der kan ses på de ortobilleder (luftfotos), der ligger i LPIS-databasen, burde imidlertid være opdaget og korrigeret (vi konstaterede f.eks. sådanne fejl i Grækenland, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige).

En anden kilde til fejl vedrørende landbrugsarealer er, når de nationale definitioner af støtteberettigede permanente græsarealer ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Med hensyn til adskillige kvantificerbare fejl begået af de endelige modtagere på landbrugsområdet havde de nationale myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 0,3 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere fire fejl begået af de nationale myndigheder. Disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst. Vi konstaterede også en række mangler i de justeringer, Kommissionen foretog i forbindelse med sin vurdering af fejlforekomsten under EGFL.

Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri

De vigtigste årsager til fejl i udgifterne på dette område var ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter samt manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb. Desuden konstaterede vi fejl vedrørende manglende overholdelse af kravene vedrørende miljøvenligt landbrug og overanmeldelse af støtteberettigede arealer.

For så vidt angår en række kvantificerbare fejl begået af endelige modtagere på dette udgiftsområde havde de nationale myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere fejl begået af de nationale myndigheder. Disse fejl bidrog med 1,5 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Andre elementer i den interne kontrol og performance

Vores vurdering af, om Kommissionens juridisk-kritiske revisioner stemte overens med de internationale revisionsstandarder og de vigtigste lovbestemmelser, viste, at det samlet set var tilfældet. Vi konstaterede også, at Kommissionen har fået reduceret puklen af uafsluttede juridisk-kritiske revisioner væsentligt. Kommissionens revisionshåndbog omfatter imidlertid ikke detaljerede beskrivelser af revisionshandlinger og krav til dokumentation med henblik på efterprøvelse af medlemsstaternes data om finansielle korrektioner, og i nogle tilfælde fandt vi ikke tilstrækkeligt og egnet bevis for, at disse efterprøvelser havde fundet sted.

Vores besøg hos seks betalingsorganer med ansvar for EGFL- og ELFUL-udgifter afslørede væsentlige kontrolsvagheder i relation til LPIS, de administrative kontroller, kvaliteten af de stedlige inspektioner og procedurerne for inddrivelse af ukorrekte betalinger. I fem af de seks betalingsorganer konstaterede vi også svagheder i de administrative kontroller vedrørende støtteberettigelse i forbindelse med betalinger til udvikling af landdistrikter. De handlingsplaner, der skal afhjælpe årsagerne til hyppige fejl, bliver ajourført, men der er behov for yderligere forbedringer på området offentlige indkøb.

På fiskeriområdet konstaterede vi i alle de fem revisioner, vi undersøgte, at der var svagheder i tilsynet med og dokumentationen for revisionen. Vores genudførelse af en af Kommissionens revisioner i Rumænien afslørede mangler i forvaltningsmyndighedens administrative kontroller, især i relation til offentlige indkøb.

I vores 2015-vurdering af performancerelaterede spørgsmål i forbindelse med investeringsprojekter til udvikling af landdistrikter konstaterede vi, at de fleste af de gennemgåede projekter opfyldte støttemodtagernes behov med hensyn til både omfanget og kvaliteten af de leverede arbejder og produkter. Der var imidlertid tilfælde, hvor projekterne var større end nødvendigt. Endvidere var målretningen af støtten og udvælgelsen af projekterne ikke så grundig, som det kunne forventes, og i flere projekter var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at omkostningerne var rimelige (jf. eksemplet nedenfor). Generelt er der ikke sket forbedringer på disse punkter.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

• for så vidt angår EGFL, at Kommissionen fortsætter med at følge op på tilfælde, hvor national lovgivning ikke stemmer overens med EU’s lovgivning, og kontrollerer, at alle medlemsstater med negative LPIS-kvalitetsvurderinger træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger
• for så vidt angår udvikling af landdistrikter, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes handlingsplaner omfatter konkrete aktioner til at reducere fejlene vedrørende offentlige indkøb
• for så vidt angår både EGFL og udvikling af landdistrikter, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at forbedre godkendelsesorganernes arbejde i medlemsstaterne og til at sikre, at de data, som medlemsstaterne leverer, og som bruges til at beregne finansielle korrektioner, efterprøves korrekt
• for så vidt angår fiskeriområdet, at Kommissionen tager skridt til at sikre, at juridisk-kritiske revisioner udføres i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder.

Et globalt Europa
6,9 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU’s udenrigspolitik, støtte til EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde).

Udgifterne kanaliseres til over 150 lande gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater – enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene – eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer.

Vores konstateringer

Den fejltype, vi hyppigst konstaterede i forbindelse med vores revisionsarbejde, var ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af de endelige støttemodtagere. Det kan f.eks. være udgifter til aktiviteter, der ikke er dækket af en kontrakt, eller udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden. Vi fandt også tilfælde, hvor retlige og kontraktmæssige forpligtelser vedrørende f.eks. indkøbsregler og oprindelsesregler ikke var overholdt, hvor indirekte omkostninger fejlagtigt var registreret som direkte omkostninger, og hvor ikke-støtteberettigede afgifter var medregnet.

Andre fejl bestod i, at Kommissionen havde godkendt og afregnet udgifter til tjenesteydelser, arbejder eller leverancer, som støttemodtagerne endnu ikke havde afholdt, eller som støttemodtagerne ikke kunne dokumentere berettigelsen af ved hjælp af bilag. Vi konstaterede også forsinkelser i Kommissionens fastsættelse af udgifter og godkendelse af de deraf følgende betalinger.

Vi fandt ingen fejl i Kommissionens betalinger direkte til staters almindelige budget, idet Kommissionen har et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt. Der er også lavere risiko for fejl i betalinger til støtte for aktiviteter, der involverer flere internationale donorer, fordi omkostninger, der ikke er støtteberettigede i henhold til EU-regler, kan dækkes af bidrag fra andre donorer.

Vores test af transaktioner afslørede endvidere, at de indirekte omkostninger i twinningprojekter finansieret under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument ligger væsentlig over det niveau, der er acceptabelt for tilskud. Der er ikke fastsat en maksimumsgrænse for enhedsomkostninger og faste omkostninger under dette instrument, og det skaber en risiko for, at en medlemsstat, der er gennemførelsespartner, kan opnå en fortjeneste.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker sin efterprøvelse af kvaliteten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, og forbedrer de eksterne revisorers mandat
• ændrer den metode, som Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger bruger til at beregne den anslåede fejlforekomst, med henblik på at forbedre den statistiske nøjagtighed af de oplysninger, der fremlægges
• træffer foranstaltninger til at sikre, at de midler, der kanaliseres gennem twinninginstrumenter, overholder reglen om forbud mod fortjeneste og er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Sikkerhed og unionsborgerskab
2,1 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet unionsborgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser. Udgifterne går til grænsebeskyttelse, indvandrings- og asylpolitik, retlige og indre anliggender, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. De udgør en forholdsvis lille, men voksende del af EU-budgettet (ca. 1,4 %).

Næsten en tredjedel af udgifterne afholdes gennem tolv decentrale agenturer, som vi rapporterer særskilt om i vores særlige årsberetninger om agenturer. Vi fokuserede vores revision om »migration og sikkerhed«, som tegner sig for den største andel af udgifterne (40 %).

Udgifterne til »migration og sikkerhed« afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Lidt over en fjerdedel af udgifterne i 2015 blev imidlertid forvaltet direkte af Kommissionen. Vi undersøgte derfor de vigtigste systemer, der hører under Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender, og gennemgik i den forbindelse både tilskud og indkøb under direkte forvaltning samt Kommissionens vurderinger af medlemsstaternes systemer til forvaltning af midler under delt forvaltning.

Vores konstateringer

Vi konkluderede med hensyn til de tilskud og indkøb, der var gennemført under Kommissionens direkte forvaltning, at de kontroller, der kræves i henhold til finansforordningen, var implementeret, og at der ikke var væsentlige svagheder.

Derimod konstaterede vi begrænsninger i Kommissionen vurderinger af de forvaltnings- og kontrolsystemer, medlemsstaterne anvender i forbindelse med SOLID-programmet (»Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«) for perioden 2007-2013. Vores gennemgang viste, at Kommissionens vurderinger ikke omfattede test af effektiviteten af centrale interne kontroller, men snarere var fokuseret på at give indblik i og dokumentere kontrolprocedurerne. Dette kan have ført til, at Kommissionens risikovurdering i nogle tilfælde var for lav. Endvidere havde Kommissionen kun foretaget forholdsvis få efterfølgende revisioner i medlemsstaterne vedrørende programmer, hvor den anså risikoen for at være lav. Efter vores mening reducerer dette pålideligheden af de udgifter, medlemsstaterne har anmeldt under SOLID-programmet.

Administration
9,0 milliarder euro

Vores revision

Administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre organer. Det drejer sig om Kommissionen, Parlamentet, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Det Europæiske Råd og Rådet, EU-Domstolen, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, pensioner og tillæg) tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb. Udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten.

Resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer samt Europaskolerne beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt sammen med en oversigt over resultaterne. Revisionsrettens udgifter revideres af et eksternt revisionsfirma, og dette firmas rapport offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Vores konstateringer

Vores undersøgelse af systemer afslørede ingen væsentlige svagheder samlet set. I nogle institutioner og organer fandt vi dog områder, hvor der er mulighed for forbedring. De er omfattet af følgende anbefalinger.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

• at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af de politiske gruppers anvendelse af reglerne og procedurerne for godkendelse og betaling af udgifter og af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer
• at Kommissionen forbedrer sine systemer med henblik på at sikre rettidig ajourføring af de oplysninger om de ansattes personlige forhold, der anvendes til beregningen af familietillæg
• at EU-Udenrigstjenesten styrker procedurerne for ansættelse af lokale medarbejdere og for tildeling af kontrakter til en værdi af mindre end 60 000 euro i delegationerne.

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne)
3,1 milliarder euro

Vores revision

De europæiske udviklingsfonde yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS-landene og OLT i verdensøkonomien.

EUF’erne finansieres af EU’s medlemsstater og implementeres enten gennem individuelle projekter eller gennem budgetstøtte (bidrag til et lands almindelige budget for en specifik politik eller et specifikt mål). Hver enkelt EUF er underlagt sin egen finansforordning.

EUF’ernes bistand til tredjelande gennemføres i et højrisikomiljø, især på grund af aktiviteternes geografiske spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene. De forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa-Kommissionen og, for nogle foranstaltningers vedkommende, af Den Europæiske Investeringsbank.

Vores konstateringer

Vi konstaterede, at der er betydelig mindre risiko for fejl i EUF-udgifter til budgetstøtte og til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer, end i andre EUF-betalinger. Dette skyldes imidlertid udgifternes art og det forhold, at Kommissionen har et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om de generelle betingelser er opfyldt. I forbindelse med multidonorprojekter antager Kommissionen f.eks., at betingelserne for betaling er opfyldt, så længe det samlede beløb fra de andre donorer er tilstrækkeligt til at dække de udgifter, som ikke er støtteberettigede under EUF-bestemmelserne.

Hvad angår budgetstøttebetalinger kan vores revision med hensyn til formel rigtighed ikke gå ud over det stade, hvor støtten udbetales til partnerlandet. Vi kan derfor ikke opdage eventuelle mangler i anvendelsen af disse midler, efter at de er indgået i det nationale budget.

Ligesom i de seneste år tyder den samlede fejlforekomst, vi konstaterede i EUF-udgifterne – herunder i endelige betalingsanmodninger, som havde været genstand for udgiftskontrol og ekstern revision – på svagheder ved den forudgående kontrol. Fejl vedrørende manglende dokumentation for udgifternes berettigelse og manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb (jf. eksemplerne) tegner sig for over to tredjedele af den anslåede fejlforekomst.

Hvis Kommissionen havde brugt alle de disponible oplysninger til at korrigere de fejl, som den selv eller støttemodtagerne begik i forbindelse med EUF-finansierede projekter, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere.

Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling, som forvalter næsten alle udgifterne under EUF’erne, vedtog i 2015 en ny handlingsplan med henblik på at afhjælpe svagheder i sit kontrolsystem. Det er for tidligt at vurdere, om denne handlingsplan har ført til fremskridt. Vi konstaterede, at den tidligere handlingsplan, som blev vedtaget i 2013, stort set var gennemført, idet 19 aktioner var afsluttet, og de sidste fire var i gang ved udgangen af 2015.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker overvågningen af kvaliteten af de revisioner og udgiftskontroller, som modtagerne selv har outsourcet
• reviderer sine overslag over korrektioner og forbedrer sin vurdering af risiko og fejlforekomst i de udgifter, der afholdes under indirekte forvaltning ved modtagerlandene
• pålægger passende sanktioner over for enheder, som ikke overholder deres forpligtelse til at fremlægge den nødvendige dokumentation.

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test. Vi udfører vores arbejde på følgende måde.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Regnskabssystemet evalueres for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• De centrale regnskabsprocedurer efterprøves for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Årsregnskabet kontrolleres for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger¹, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem?

• For at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske teknikker stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU-budgettet.
• De udtagne transaktioner undersøges i detaljer, normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en landbruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser) for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »er til stede«, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.
• Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare.
• Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og anslå fejlforekomsten.
• Den anslåede fejlforekomst sammenholdes med en væsentlighedstærskel på 2 % for at fastlægge vores erklæring.
• Indtægtssystemerne vurderes for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner, der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.
• Der tages hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Alle revisionsresultater drøftes både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.
• Vi vedtager vores erklæringer på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater.

¹ Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud.

Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen fås i bilag 1.1 til 2015-årsberetningen om EU’s budget.

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige revisionsinstitution. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater. Siden oprettelsen i 1977 har vi skabt øget opmærksomhed om betydningen af EU’s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. Vores output anvendes – navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure – til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget til regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer. Medlemsstaterne spiller også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

Vores vigtigste opgaver er:

• finansiel og juridisk-kritisk revision, primært i form af revisionserklæringen
• forvaltningsrevision vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores arbejde, og
• udtalelser om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores ressourcer på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vores forskellige aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU-budgettets forskellige områder.

Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s økonomiske forvaltning og give sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive endnu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til borgerne i Den Europæiske Union.

2015 Særberetninger