Den Europæiske Revisionsret 2016 Aktivitetsrapport

Cover image

Den Europæiske Revisionsret

Hvem er vi?

Den Europæiske Revisionsret er en af Den Europæiske Unions institutioner og er oprettet til at revidere EU’s finanser.

Vores institution, der har sæde i Luxembourg, har 28 medlemmer, ét fra hver EU-medlemsstat. Vi beskæftiger ca. 900 ansatte fra alle EU’s medlemsstater fordelt på fagligt og administrativt personale.

Hvad gør vi?

Siden 1977 har vi bidraget til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af unionsborgernes finansielle interesser.

Vi kontrollerer, at EU fører et godt regnskab, anvender sine finansielle bestemmelser korrekt og giver valuta for pengene. Gennem vores revisionsberetninger oplyser vi Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale parlamenter og den brede offentlighed om, hvordan EU’s penge bliver brugt.

Formandens forord

Kære læser

2016 var et år, hvor Den Europæiske Union blev rystet i sin grundvold. Det var præget af reaktionen mod den stigende populisme, beskyttelsen af borgerne mod terrorisme, tackling af de udfordringer, migrationen giver, og oplevelsen af en folkeafstemning om udtrædelse i én af vores medlemsstater. Dermed blev mange borgeres tro på og tillid til vores fælles europæiske projekt sat på en prøve, og vi må gøre vores yderste for at sikre, at vores medborgeres tillid til de europæiske institutioners arbejde bevares. Jeg tror på, at forsvarlig økonomisk styring spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Den Europæiske Revisionsret bidrager til denne proces ved at offentliggøre uafhængige revisionsberetninger om tilstanden for så vidt angår EU’s finanser. Vi har en pligt over for borgerne til at sørge for, at de ved, hvordan Unionen bruger deres penge, og at de får valuta for pengene. EU skal investere klogt på deres vegne i politikker, programmer og projekter, hvor det kan gøre en forskel. Det skal levere resultater og sikre et rimeligt investeringsafkast, hvad der ikke blot sikrer Unionens bæredygtighed men også giver den legitimitet i borgernes øjne.

Denne rapport omhandler vores aktiviteter i 2016. Den indeholder også oplysninger om vores forvaltning og de midler, vi har brugt på at udføre vores opgave og nå vores mål. Vi reviderede som sædvanlig EU-institutionerne og -organerne samt alle de EU-midler, der blev udbetalt til medlemsstater, tredjelande, internationale organisationer og andre parter. I overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til traktaten udarbejdede vi årsberetninger om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde samt om alle EU-agenturerne og mange andre organer i hele Unionen. Årets 36 særberetninger dækker en lang række emner.

For at vores arbejde kan gøre en forskel, er det vigtigt, at vi effektivt kommunikerer vores viden til vores interessenter på EU-plan og i medlemsstaterne. I årets løb styrkede vi yderligere samarbejdet med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. De fleste EU-midler bruges imidlertid i medlemsstaterne. Det er derfor lige så vigtigt, at borgerne hører fra os og om vores arbejde.

Denne rapport fremhæver nogle af de ændringer, vi har foretaget af vores forvaltning og vidensstyring. Den indeholder også nøgleoplysninger om vores personaleforvaltning, finanser og performance i det forløbne år samt om resultaterne af vores interne og eksterne revision og den årlige dechargeprocedure. For fortsat at varetage vores opgave effektivt byggede vi også videre på vores interne reform og udviklede vores ansatte og deres viden.

Det glæder mig at kunne oplyse, at det rekordstore output af beretninger og andre revisionspublikationer i 2016 er et vidnesbyrd om vores produktivitet og bevis på vores forpligtelse til at levere resultater og beskytte EU-borgernes finansielle interesser.

Jeg håber, at I vil nyde at læse denne rapport!

Klaus-Heiner Lehne
Formand

2016 i ét blik

Vores aktiviteter

  • Årsberetninger om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde.
  • Tooghalvtreds særlige årsberetninger om EU’s forskellige agenturer og organer, der ligger rundt omkring i Unionen.
  • Seksogtredive særberetninger om undersøgelse af effektiviteten af forskellige forvaltningsspørgsmål og budgetområder, herunder klimaændringer, søtransport, migration og banktilsyn.
  • To udtalelser om nye eller ajourførte EU-retsakter med væsentlige konsekvenser for den økonomiske forvaltning — den ene om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og den anden om Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) — og et baggrundsnotat om midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
  • Møder, seminarer og konferencer med vores partnere og interessenter, herunder en højniveaukonference om brugen af finansielle instrumenter i forbindelse med EU-budgettet.

Vores forvaltning

  • Vi valgte en ny formand, Klaus-Heiner Lehne (Tyskland).
  • Vi bød syv nye medlemmer af vores institution velkommen: Jan Gregor (Den Tjekkiske Republik), Mihails Kozlovs (Letland), Janusz Wojciechowski (Polen), Samo Jereb (Slovenien), Rimantas Šadžius (Litauen), Leo Brincat (Malta) og João Figueiredo (Portugal) — Juhan Parts (Estland) blev medlem af Revisionsretten den 1. januar 2017.
  • Vi reformerede vores system med revisionsafdelinger og udvalg, oprettede en femte afdeling, der er ansvarlig for revision af finansieringen og forvaltningen af unionen, og et Udvalg for Kvalitetskontrol af Revisionen, der skal sikre kvaliteten af vores revisionsarbejde, og gjorde ét medlem overordnet ansvarligt for vores årsberetning.
  • Vi iværksatte vores ramme for vidensstyring og oprettede en ny institutionsdækkende politik for risikostyring som led i vores reform.
  • Vi fortsatte med at reducere vores personale som aftalt mellem EU-institutionerne og føre en ligestillingspolitik ved ansættelse og i forvaltningen af de menneskelige ressourcer.
  • Vi indførte et miljøstyringssystem af høj kvalitet til vores bygninger, hvilket resulterede i en positiv miljøvurdering fra eksperter.
Vores output: årsberetninger, særberetninger, udtalelser og baggrundsnotater

Vores aktiviteter

Revision

Revision er vores hovedaktivitet.

Vi udfører tre typer revision på alle de forskellige områder i EU-budgettet:

  • finansielle og juridisk-kritiske revisioner — vedrørende årsregnskabets rigtighed og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed som krævet i lovgivningen (navnlig revisionserklæringen) samt vurderinger af, om systemerne eller transaktionerne inden for specifikke budgetområder overholder de regler og bestemmelser, der gælder for dem
  • forvaltningsrevisioner — vedrørende effektiviteten af EU-politikkerne og -programmerne samt forsvarligheden af den økonomiske forvaltning (herunder spørgsmålet om valuta for pengene). Disse revisioner angår specifikke forvaltnings- eller budgetspørgsmål: Vi udvælger dem på grundlag af kriterier såsom offentlig interesse, risiko for uregelmæssighed eller dårlig resultatopnåelse og potentiale for forbedring.

På grundlag af de beviser, vi indsamler gennem vores revisionsarbejde, sigter vi mod at levere klare konklusioner om status vedrørende EU’s budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning, bl.a. på de specifikke udgiftsområder, samt at give praktiske, omkostningseffektive anbefalinger, når der kan ske forbedring. Vores revisorer opnår dette bevis gennem deres undersøgelser af samfinansierede politikker, programmer og projekter i EU og hele den øvrige verden — overalt, hvor der bruges EU-midler.

Revisionsbesøg i 2016

Hovedparten af revisionsarbejdet udføres i vores lokaler i Luxembourg, men i 2016 aflagde vores revisorer også mange besøg hos nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne og andre modtagere af EU-midler i Unionen og uden for dens grænser. Dette omfatter også de øvrige EU-institutioner, -agenturer og organer samt EU-delegationerne, men også internationale organisationer, f.eks. De Forenede Nationer, der er med til at behandle EU-midler. Gennem disse besøg opnåede vi direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltning, inkassering og betaling af EU-midler, og fra de endelige modtagere af disse midler.

Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Hyppigheden og intensiteten af revisionsarbejdet i de individuelle medlemsstater og modtagerlande afhænger af, hvilken form for revisionsarbejde vi udfører.

Vores revisionsbesøg i EU aflægges ofte med deltagelse af den pågældende medlemsstats overordnede revisionsorgan (OR). I 2016 brugte vores revisorer 4 246 dage på revision på stedet (4 310 i 2015) — i medlemsstaterne og uden for EU.

Derudover tilbragte vores revisorer 2 510 dage i EU-institutionerne i Bruxelles og Luxembourg samt i de decentrale agenturer og organer rundt omkring i EU, internationale organisationer, f.eks. FN eller OECD, og private revisionsfirmaer. Vi benyttede så vidt muligt videokonferencer og anden informationsteknologi, f.eks. sikker udveksling af data og dokumenter til deres revisionsarbejde.

4 246 dages revision på stedet i medlemsstaterne og uden for EU
6 756 revisionsdage i 2016

Beretninger og udtalelser

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde, da de — navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure — anvendes til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget til regnskab. Det er primært Europa-Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer. Også nationale, regionale og lokale forvaltninger i medlemsstaterne spiller en stor rolle på områderne med delt forvaltning, såsom landbrugs- og samhørighedsudgifterne, der tegner sig for gennemførelse af ca. 80 % af EU-budgettet.

Vi offentliggør tre hovedtyper af revisionsberetninger:

  • årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk revision vedrørende Den Europæiske Unions budget og de europæiske udviklingsfonde, men også vedrørende budgetforvaltning og performance
  • særlige årsberetninger om EU’s agenturer, decentrale organer og fællesforetagender, som offentliggøres særskilt
  • særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål.

Herudover udsender vi udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske forvaltning og andre publikationer, f.eks. horisontale analyser og baggrundsnotater, baseret på undersøgelser udført enten på begæring fra en anden institution eller på vores eget initiativ.

Revisionsberetninger og udtalelser

Alle vores revisionsberetninger, udtalelser og øvrige revisionspublikationer kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Årsberetninger

Årsberetningen om EU-budgettet for 2015

Under undersøgelsen af gennemførelsen af EU-budgettet for 2015 gennemgik vores revisorer i 2016 ca. 1 200 transaktioner på samtlige udgiftsområder. Det betyder, at vi har vurderet 1 200 forskellige tilfælde, hvor der er anvendt EU-midler til at yde støtte til centrale infrastrukturprojekter, SMV’er, forskningsorganisationer, landbrugere, studerende i vores medlemsstater eller støttemodtagere i tredjelande.

I årsberetningen afgav vi erklæring om, hvordan disse EU-midler var blevet brugt i regnskabsåret, og gjorde opmærksom på, hvor der var størst risiko for, at de blev brugt i strid med reglerne. Desuden vurderede vi specifikt hvert enkelt stort EU-aktivitetsområde svarende til udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og afgav oplysninger om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning samt om en række performanceelementer på tre centrale områder i EU-budgettet. Vi udførte også en analyse for at finde årsagerne til, at der opstod fejl, og fremsatte nyttige og omkostningseffektive anbefalinger til forbedringer.

Vores årsberetning for 2015 blev offentliggjort den 13. oktober, en måned tidligere end de foregående år.

I 2016 nedsatte vi en arbejdsgruppe på højt plan, der skulle undersøge mulighederne for yderligere at øge værditilvæksten af vores årsberetning for brugerne, navnlig Europa-Parlamentet, f.eks. ved at give mere geografisk overblik, performancevurderinger i forbindelse med flere EU-budgetområder og udlede sikkerhed fra de interne kontroller på EU- og medlemsstatsplan. Vi vedtog disse forslag i starten af 2017.

Centrale oplysninger
EU’s udgifter i 2015
145,2 milliarder euro, ca. 285 euro pr. borger
Regnskabet
er rigtigt, Revisionsretten godkender det.
Indtægterne
er lovlige og formelt rigtige, Revisionsretten afgiver en blank erklæring.
Betalingerne
er væsentligt fejlbehæftede (3,8 %), Revisionsretten afgiver en afkræftende erklæring.

De vigtigste konklusioner

  • EU’s regnskab for 2015 er opstillet i overensstemmelse med de internationale standarder og giver i alt væsentligt et retvisende billede. Vi kunne derfor endnu en gang afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed. Vi afgav derimod en afkræftende erklæring om betalingernes formelle rigtighed.
  • Den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang, er på 3,8 % for betalingerne i 2015. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 %.
  • Vi kommer stadig frem til næsten samme anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 %), og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %). EU-institutionernes administrationsudgifter havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %).
  • Korrektioner foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en positiv indvirkning på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 %. Kommissionen har taget skridt til at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt, men der er stadig muligheder for forbedring.
  • Hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før der blev foretaget betaling.
»EU har behov for at genvinde sine borgeres tillid,« sagde Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne (i midten), ved forelæggelsen af vores årsberetning for Budgetkontroludvalget (CONT). De øvrige personer på fotoet er: formand for CONT, Ingeborg Grässle, og medlem af Revisionsretten Lazaros S. Lazarou.
Test af transaktioner — Resultaterne for EU’s udgiftsområder i 2015

Tabellen er fra 2015 Vores revision — kort fortalt, der kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

2015-årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde

De europæiske udviklingsfonde (EUF) yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier. De finansieres af medlemsstaterne og forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa-Kommissionen og, for nogle foranstaltningers vedkommende, af Den Europæiske Investeringsbank.

Vi konstaterede, at EUF’ernes 2015-regnskab var rigtigt. EUF’ernes indtægter var ikke væsentlig fejlbehæftede. Ligesom i de seneste år tydede den samlede fejlforekomst, vi konstaterede i EUF-udgifterne (3,8 %) på svagheder ved den forudgående kontrol. Fejl vedrørende manglende dokumentation for udgifternes berettigelse og manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb tegner sig for over to tredjedele af den anslåede fejlforekomst.

Centrale oplysninger
EUF’s budget for 2015
3,1 milliard
Regnskabet
er rigtigt.
Indtægterne
er uden fejl.
Betalingerne
er væsentligt fejlbehæftede (3,8 %).

Vores årsberetning om EUF’erne offentliggøres sammen med vores årsberetning om EU’s budget og kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Særlige årsberetninger

EU’s agenturer, øvrige organer og fællesforetagender har hjemsted rundt omkring i Unionen og udfører specifikke opgaver på områder af vital betydning for EU-borgerne såsom sundhed, sikkerhed, frihed og retfærdighed.

I 2016 undersøgte vi, om deres regnskaber er rigtige, og om de transaktioner, der ligger til grund for disse regnskaber, er i overensstemmelse med reglerne. Under udarbejdelsen af vores erklæring om deres regnskab tog vi også — når det forelå — hensyn til revisionsarbejde udført af andre revisionsfirmaer. Vi reviderede også kommunikationsinfrastrukturen Sisnet, Europaskolerne og Europols pensionskasse.

Vores konklusion om regnskaberne

Regnskaberne for 2015 for samtlige agenturer, andre organer og fællesforetagender var rigtige, undtagen regnskabet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), for hvilket vi afgav en erklæring med forbehold.

Vores konklusion om transaktionerne

De transaktioner, der lå til grund for deres regnskaber for 2015, stemte overens med reglerne, bortset fra for så vidt angår Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (ECSEL), for hvilke vi afgav erklæringer med forbehold.

Alle vores særlige årsberetninger samt de to resuméer af resultaterne af vores 2015-revision af agenturerne, de øvrige organer og fællesforetagenderne kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Centrale oplysninger
Revideret af Retten
41 EU-agenturer og andre organer, 7 fællesforetagender, Europaskolerne …
Samlet budget for 2015
4,1 mia., ca. 3 % af EU’s budget for 2015
Revisionsretten offentliggjorde
52 særlige årsberetninger

Særberetninger

Vi fremlægger revisionsresultaterne, konklusionerne og anbefalingerne fra vores forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner i vores særberetninger, som vi offentliggør hele året.

Vores medlemmer afgør, hvilke revisionsspørgsmål disse særberetninger skal dække. I vores arbejdsprogrammering anvender vi kriterier såsom den offentlige interesse, risikoen for uregelmæssigheder eller dårlige præstationer og potentialet for forbedringer. Vi udvælger også revisionsemnerne under hensyntagen til de synspunkter, vores interessenter, og navnlig Europa-Parlamentet, har givet udtryk for.

Vores forvaltningsrevisioner dækker ofte en række regnskabsår, og de undersøgte områder kan være så komplekse, at det tager mere end et år at gennemføre revisionerne. Vi udformer disse revisioner, så de kan få maksimal effekt, og udnytter således vores ressourcer bedst muligt.

I 2016 havde vores særberetninger fokus på emner i tilknytning til EU’s overordnede mål om at opnå merværdi og vækst samt EU’s reaktion på de globale udfordringer, herunder centrale emner såsom energi og klima, det indre marked og migration. I vores særberetninger koncentrerer vi os navnlig om at vurdere resultaterne af de EU finansierede politikker, programmer og projekter: Vi kontrollerer navnlig, om resultaterne er opnået effektivt og produktivt, og om EU-finansieringen gav merværdi. Vi fremsætter også anbefalinger med henblik på forbedring, som kan omfatte finansielle besparelser, bedre arbejdsmetoder, undgåelse af spild eller mere omkostningseffektiv opfyldelse af de forventede politiske mål.

I 2016 udarbejdede vi et rekordstort antal særberetninger: 36 (mod 25 særberetninger i 2015). Vi fremhæver her to af dem: Den ene, der omhandler ekstern migration, viser, hvor relevant det er, at vi beskæftiger os med EU’s udgifter uden for EU’s grænser, og den anden, der omhandler EU’s søtransport, viser risiciene for, at Unionens udgifter til at øge sin eksterne konkurrenceevne er uproduktive.

Fokus på forvaltningsrevision

Udgifter afholdt under den eksterne del af EU’s migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014 (9/2016)

Reaktionen på migration, integration og udfordringerne for den europæiske sikkerhed er højt prioriteret på EU’s og medlemsstaternes politiske dagsorden, og får betydelig offentlig opmærksomhed i hele Europa og uden for dets grænser. Det er også et politikområde, der berører alle europæeres liv. Så det er særdeles vigtigt, at EU bruger pengene til dette formål, så det opnår den bedst mulige effekt, og leverer konkrete og målelige resultater. Vi har gjort vurderingen af EU-udgifterne på dette område til én af vores prioriteter for 2016 og tiden derefter.

I vores første revision af dette område så vi på finansieringen af det eksterne aspekt ved EU’s fælles migrationspolitik. Vores revisorer undersøgte, om EU havde fastsat klart, hvad det sigtede mod at opnå, og om udgifterne havde været effektive og velkoordinerede.

Vi kontrollerede 23 projekter (89 mio. EUR i EU-finansiering) i de østlige og sydlige naboskabslande, nemlig Algeriet, Georgien, Libyen, Moldova, Marokko og Ukraine. Vi gennemgik også politiske dokumenter, programmerings- og projektdokumenter samt relateret litteratur og evalueringer, foretog interview og indsamlede oplysninger fra Kommissionen, EU-delegationerne, de ansvarlige nationale og lokale myndigheder, endelige støttemodtagere, internationale organisationer, civilsamfundet og tænketanke.

Vores revisorer konstaterede, at Kommissionen havde vanskeligt ved at påvise effektiviteten af EU’s udgifter til politikken for ekstern migration i naboskabslandene.
Migration er og bliver en prioritet for os: I 2016 reviderede vi f.eks. området migrationshotspots i Middelhavsområdet, og der er planlagt en særberetning om denne revision i 2017.

Samlet set angav finansieringsinstrumenterne ikke nogen klar strategi, hvormed deres bidrag til målopfyldelsen kunne identificeres, og det var således uklart, hvad de sigtede mod at opnå på EU-plan. Det var ofte vanskeligt at måle de resultater, der var opnået med EU-udgifterne, og migrationens bidrag til udvikling, én af EU’s prioriteter, var vanskelig at vurdere. Vi konstaterede også, at politikken havde komplekse styringsordninger og utilstrækkelig koordination og manglede et overblik over finansieringen, der kunne have specificeret, hvem — af Kommissionen og medlemsstaterne — der finansierede hvad.

Vores revisorer var ude af stand til at fastslå alle de involverede beløb; vi anslog, at der var indgået kontrakter om 1,4 milliarder euro under forskellige finansieringsinstrumenter vedrørende perioden 2007-2013, men kun for det enes vedkommende kunne vi afgøre de beløb, der faktisk var brugt. Det var derfor vanskeligt at vurdere, hvormed hvert enkelt af de forskellige finansieringsinstrumenter har bidraget til migrationspolitikken, i hvilken grad de har fremmet EU’s politik for ekstern migration, eller om de blev tildelt til de væsentligste tematiske eller geografiske prioriteter.

EU bør tildele sine ressourcer til de områder, hvor de har størst potentiale til at skabe merværdi.

Det er navnlig vigtigt, fordi de ressourcer, der var afsat til bistand til tredjelande, langtfra opfyldte de hurtigt tiltagende behov, der skyldtes den væsentlige stigning i den irregulære migration i Middelhavsområdet, især efter 2013. Vores revisorer noterede, at finansieringen var sporadisk, og at projekterne var for spredte til at give væsentlige resultater i de pågældende lande. Dette forhold begrænsede EU’s evne til at sikre en reel tilskyndelsesvirkning af dets intervention i tredjelande eller til at udvikle et effektivt samarbejde med dem om migrationsspørgsmål.

Vi forelagde særberetningen for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, samt for Rådets Gruppe på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, og understregede, at EU’s udgifter til migration i naboskabslandene kun vil være effektive, hvis der opstilles klare mål, hvis midlerne tildeles til veldefinerede prioriteter, og hvis forvaltningsordningen og koordineringen mellem EU-organerne og med medlemsstaterne bliver forbedret. Anbefalingerne i beretningen blev hilst velkommen af begge lovgivende institutioner, der vil tage hensyn til dem ved drøftelserne og afgørelserne om EU-politikken for udgifterne til ekstern migration i fremtiden. Beretningen fik omfattende dækning i medierne både i og uden for EU og opnåede — med hensyn til medieeffekt — den væsentligste effekt af alle vores særberetninger i året.

Fokus på forvaltningsrevision

Søtransport i EU: på dybt vand — mange ineffektive og ubæredygtige investeringer (23/2016)

Vi undersøger regelmæssig EU-finansierede projekter på transportområdet: lufthavne, jernbanefragt, indre vandveje eller veje er nylige eksempler. Denne gang så vi på EU-investeringer i havneinfrastruktur. Søtransport er et vigtigt område for EU’s handel og konkurrenceevne, men også for vores erhvervsdrivende og borgere. I de seneste år bidrog søhavne med ca. 1 % til EU’s BNP og støttede beskæftigelsen af over 2 millioner personer. Det er derfor afgørende, at EU — sammen med myndighederne i medlemsstaterne — bruger penge på disse investeringer så effektivt som muligt, og at denne EU-finansiering giver resultater.

Vores revisorer vurderede Europa-Kommissionens og medlemsstaternes strategier for søgodstransport i EU og den valuta for pengene, som er leveret af EU-investeringer i havnetjenester, der i alt udgjorde 17 milliarder euro i tilskud og lån mellem 2000 og 2013. Heri indgik en række investeringer finansieret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). De gennemgik dokumenter såsom EU’s og nationale strategier for søtransport og udviklingsplaner for havne, interviewede ansatte i Kommissionen, repræsentanter for regionale myndigheder og havnemyndigheder i medlemsstaterne, foretog en rundspørge blandt erhvervslivets interessenter, f.eks. havneoperatører, og opnåede yderligere bevis gennem kontrol af havnene. De udførte undersøgelser på stedet i 19 søhavne i Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Sverige samt specifikke undersøgelser af otte andre søhavne.

Vi konstaterede, at de langsigtede strategier, der var vedtaget, ikke gav et solidt grundlag for planlægningen af havnekapaciteten.

Hverken EU eller medlemsstaterne have et strategisk overblik over, hvilke havne der havde behov for finansiering eller til hvad, mens finansiering af lignende typer infrastruktur i nabohavne førte til ineffektive og ubæredygtige investeringer. Vi genreviderede også fem projekter, der allerede var blevet undersøgt i 2010, og konstaterede, at disse projekter giver ringe valuta for pengene. Udnyttelsen af den EU-finansierede infrastruktur i disse havne var stadig utilstrækkelig efter næsten et årtis drift, og relevante havneområder i fire havne var stadig enten tomme eller næsten tomme, mens den femte havn slet ikke var i drift.

Vores revision viste, at mange investeringer var ineffektive og ubæredygtige, med en høj risiko for at gå til spilde.

Ved vores revisioner er det ikke altid muligt klart at kvantificere ineffektiviteten af den undersøgte EU-finansiering. Sådan forholdt det sig dog ikke denne gang. Vi konstaterede, at en tredjedel af EU-udgifterne til faciliteter såsom kajer, dokker og bølgebrydere ved EU-søhavne mellem 2000 og 2013 var ineffektive og ubæredygtige, idet én ud af tre euro brugt på de undersøgte projekter (194 millioner euro) gik til projekter, der fordoblede eksisterende faciliteter i nærheden, og 97 millioner euro var investeret i infrastruktur, der enten ikke blev udnyttet, eller som havde været stærkt underudnyttede i en periode på over tre år efter arbejdernes færdiggørelse.

Det skyldes utilstrækkelig harmoniserede toldkontroller og mangel på vejledning fra Kommissionens side om havneinfrastrukturer og anvendelsen af statsstøttereglerne for havne.

Vores revisorer konkluderede også, at der endnu ikke er lige vilkår i søtransporten i Europa.

Ved forelæggelsen af beretningen for Europa-Parlamentet og Rådet betonede vi, at søtransport i EU er ude på »dybt vand«, og understregede navnlig den høje risiko for, at EU-finansiering på næsten 400 millioner euro investeret i medlemsstaterne var spildt.

Denne særberetning havde gennemslagskraft. Den viste Kommissionen og medlemsstaterne vejen til en mere effektiv, produktiv og gennemsigtig måde at bruge EU-midler på, støttede Kommissionens forsøg på at prioritere investeringer i at forbinde havne, men anførte også, at man bør undgå bestemte fremtidige investeringer og sætte ind over for mangel på produktivitet og effektivitet med alle retsmidler. Vores anbefalinger blev bifaldet af Parlamentet og Rådet med henblik på deres politiske drøftelser om EU-investeringer i havne eller lignende tilfælde.

Som det er tilfældet med flere af vores beretninger, forelagde vi denne for interessenter i erhvervslivet og for medierne på en pressekonference i Bruxelles. Herudover forelagde vi den for pressen i Antwerpen, den næststørste EU-havn, ved åbningen af en ny havnebygning. Vores beretning fik en betydelig mediedækning, der sikrede en EU-dækkende offentlig kontrol af EU’s økonomiske forvaltning i denne vigtige sektor.

Bilaget til denne rapport er listen over alle de særberetninger, der blev udarbejdet i 2016.

Opdagelse af svig

Selv om vores revisioner ikke er specifikt udformet med henblik på at søge efter svig, støder vi på en række sager, hvor vi får mistanke om, at der kan være foregået uregelmæssigheder eller svig. Vores institution samarbejder tæt med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om at bekæmpe svig rettet mod EU-budgettet. Vi meddeler OLAF enhver mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet til skade for EU’s finansielle interesser, som vi opdager under vores revisionsarbejde. Derefter er det OLAF, der følger op på sagerne, afgør, om de skal efterforskes, og samarbejder med medlemsstaternes myndigheder i det fornødne omfang. I løbet af 2016 sendte vi OLAF 11 sådanne sager med mistanke om svig, som vi havde konstateret under vores arbejde vedrørende revisionserklæringerne for regnskabsårene 2015 og 2016 samt vores andre revisionsopgaver.

Udtalelser og andre revisionsbaserede publikationer

Vi bidrager til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning gennem udtalelser om forslag til ny eller ændret lovgivning med væsentlig finansiel indvirkning. De øvrige EU-institutioner anmoder om disse udtalelser, og lovgivningsmyndighederne — Parlamentet og Rådet — anvender dem i deres arbejde. Vi kan også på eget initiativ udsende dokumenter om og analyser af andre spørgsmål.

I 2016 udarbejdede vi to udtalelser om henholdsvis Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

  • Udtalelse nr. 1/2016 om ændring af EU-forordningen om sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Vores udtalelse støtter Europa-Kommissionens forslag om, at OLAF-Overvågningsudvalgets sekretariatsopgaver ikke længere skulle varetages af OLAF selv — hvilket ifølge udvalget har betydet, at sekretariatspersonalet har fået modstridende instrukser — men af Kommissionen.

  • Udtalelse nr. 2/2016 om et forslag om forlængelse og udvidelse af EFSI

I vores udtalelse anfører vi, at Europa-Kommissionens planer om, kun ét år efter at den var blevet lanceret, at forhøje og forlænge investeringsfonden, der er central i »Junckerplanen« med det sigte at generere offentlig og privat finansiering på 315 milliarder euro, blev udarbejdet for tidligt og med meget begrænset dokumentation for, at forhøjelsen var berettiget. Vi vurderede, at det var for tidligt til, at de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser kunne måles, eller at der kunne drages en konklusion om, hvorvidt EFSI når sine mål.

Baggrundsnotater — en ny publikation

I 2016 udviklede et nyt produkt — baggrundsnotater — som skal give EU’s lovgivere, særlig Rådet, uafhængig, relevant og rettidig indsigt i forskellige emner. I 2016 offentliggjorde vi et sådant baggrundsnotat om midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

Vi analyserede Kommissionens meddelelse om midtvejsgennemgangen og mente, at forslagene ikke er baseret på en vurdering af udgifterne inden for den nuværende periode, at der vil være meget få muligheder for at vurdere resultaterne inden den næste FFR, og at der er et presserende behov for at håndtere den stigende kompleksitet, der kendetegner ordningerne for finansiering af EU’s politikker. Vi foreslog Kommissionen at genoverveje tidsplanen for udarbejdelsen af den næste FFR, foretage en omfattende gennemgang af EU’s udgifter, udvikle klarere, enklere og mere sammenhængende finansieringsordninger og drøfte EU’s budgetprioriteter på højt niveau.

Baggrundsnotaterne udarbejdes på en anden måde end vores revisionsberetninger, idet vi lægger vægt på at bruge vores omfattende videnbase. De er en gennemgang af den aktuelle status for et givet emne og giver mulighed for velfunderet beslutningstagning og politikudformning på grundlag af fornuftig, uafhængig og uvildig rådgivning.

Vores udtalelser og øvrige revisionsbaserede publikationer offentliggøres på vores websted (eca.europa.eu).

Vigtige begivenheder

Regnskabsføring i den offentlige sektor: Bedre regnskaber, bedre budgetter, bedre udgiftsstyring?

25.-26. januar 2016 i Revisionsretten i Luxembourg

Vi afholdt en workshop for eksperter i regnskabsføring i den offentlige sektor. Deltagerne drøftede, om harmonisering af finansiel regnskabsføring, budgettering og makroøkonomisk statistik var en mulig vej frem mod fælles ramme baseret på de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (generally accepted accounting principles — GAAP). Et ekspertpanel udtalte sig nærmere om, hvorvidt finansielle regnskaber, nationale regnskaber of budgetter kunne betragtes som tre udgaver af én virkelighed. Et interessant perspektiv blev givet i gruppediskussionerne, der bl.a. behandlede revisorers rolle i forbindelse med anbefaling af kontra tilpasning til reform.

Konference om EU’s finansielle instrumenter

15. november 2016 i Revisionsretten i Luxembourg

Vi afholdt en konference på højt plan om EU’s finansielle instrumenter, hvor repræsentanter fra den offentlige og private sektor overvejede, hvordan finansielle instrumenter bedst kan bruges til at yde finansiel støtte fra EU-budgettet. Blandt deltagerne var: Ingeborg Grässle, formand for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, Pier Luigi Gilibert, administrerende direktør for Den Europæiske Investeringsfond, Vazil Hudák, næstformand for Den Europæiske Investeringsbank, og Nicholas Martyn, vicegeneraldirektør med ansvar for politik, resultater og overholdelse i Europa-Kommissionens GD for Regionalpolitik og Bypolitik, der drøftede emnet med Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten.

Konferencen støttede sig til konklusionerne i vores særberetning »Gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013« og vores udtalelse om EFSI. Herefter fulgte en paneldebat om mobilisering af privat kapital, genanvendelse af disponible midler, forvaltningsomkostninger samt EFSI- og SMV-initiativet.

Ingeborg Grässle, formand for CONT, Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten, og Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten var blandt panelisterne ved Revisionsrettens konference om finansielle instrumenter.
CIPFA’s internationale seminar »Beyond base camp«

24.-25. november 2016, i Revisionsretten i Luxembourg

Det internationale seminar afholdt af CIPFA (Chartered Institute of Public Finance and Accountancy) er en central begivenhed for professionelle finansfolk og revisorer, der arbejder i den offentlige sektor. Vi har værdier til fælles og agiterer aktivt med CIPFA for god økonomisk forvaltning og ledelse. Vores medlem Lazaros S. Lazarou, der er ansvarligt for årsberetningen, ledede den CIPFA-organiserede begivenhed. Deltagerne drøftede en bred vifte af emner såsom forbedring af den offentlige økonomiske forvaltning, kontrol og revision i en usikker verden og ansvarlighed og god forvaltningsskik i de offentlige finanser.

Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, og Ian Ball, formand for CIPFA International, var blandt panelisterne ved seminaret afholdt af CIPFA i samarbejde med Revisionsretten.

Forbindelser med interessenter

Effekten af vores arbejde afhænger i vid udstrækning af, hvordan Europa-Parlamentet, EU-Rådet og de nationale parlamenter bruger resultaterne af og anbefalingerne fra vores revisioner.

Parlamentet

I 2016 opretholdt vores formand og medlemmer regelmæssige kontakter med Europa-Parlamentets udvalg, og navnlig Budgetkontroludvalget (CONT).

I starten af året forelagde Revisionsrettens formand, Vítor Caldeira, arbejdsprogrammet for 2016 for CONT og for Udvalgsformandskonferencen som led i vores årlige høring af Europa-Parlamentet om det følgende års arbejdsprogram. I april deltog han i debatten på Europa-Parlamentets plenarmøde om decharge for 2014.

I oktober 2016 forelagde den nyvalgte formand, Klaus-Heiner Lehne, vores årsberetning for 2015 for CONT og senere også for plenarforsamlingen. I november var han igen hos CONT for at forelægge vores arbejdsprogram for 2017. Samme måned aflagde en CONT-delegation sit årlige arbejdsbesøg i vores institution.

I 2016 forelagde vores medlemmer 33 særberetninger samt revisionsresultaterne og anbefalingerne fra kapitlerne i vores årsberetning for 2015 for CONT. Herudover blev de anmodet om at forelægge 12 særberetninger og årsberetningskapitlet om »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« for andre parlamentsudvalg. Desuden blev vores medlemmer og revisionshold opfordret til at præsentere og drøfte vores revisionsarbejde i forskellige udvalgsarbejdsgrupper, på forskellige seminarer og ved forskellige andre parlamentsbegivenheder. Som i de seneste år afholdt vi et fælles møde med Parlamentets Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for at drøfte punkter af fælles interesse vedrørende det løbende arbejde, og vi samarbejdede fortsat med Parlamentets forskningstjeneste med henblik på at nå frem til en mere produktiv vidensdeling.

CONT-delegationen besøger Revisionsretten for at drøfte emner af fælles interesse den 14. november 2016 i Luxembourg.

Rådet

Vi fortsatte vores bestræbelser på at samarbejde tættere med de forskellige rådssammensætninger, både på politisk plan og på arbejdsniveau.

I januar 2016 mødtes Revisionsrettens formand, Vítor Caldeira, med Jeroen Dijsselbloem, Nederlandenes finansminister, formand for Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) og formand for Eurogruppen. De drøftede opfølgningen på vores årsberetning for 2014 i forbindelse med decharge for 2014 og udfordringerne for forvaltningen af EU’s finanser.

I oktober 2016 mødtes Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne, med Peter Kažimir, Slovakiets finansminister og formand for Økofinrådet, og i november med Edward Scicluna, Maltas finansminister og kommende formand for Økofinrådet, for at drøfte vores årsberetning for 2015 og opfølgningen på den i proceduren for decharge for 2015 samt andet løbende revisionsarbejde.

Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne, drøfter vores årsberetning med Maltas finansminister, Edward Scicluna, den 7. november 2016 i Bruxelles.

Nationale parlamenter

80 % af EU’s budgetudgifter forvaltes af nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne. Vi er derfor engageret i et tættere fremtidigt samarbejde med parlamenterne i medlemsstaterne, idet vi regelmæssig oplyser dem om vores arbejde og drøfter resultaterne af vores revisioner og konsekvenserne heraf, herunder de anbefalinger, vi fremsætter, med dem. I 2016 forelagde vores medlemmer årsberetningen for 2015 i 19 medlemsstater, og i mange medlemsstater forelagde de også flere af vores særberetninger.

Samarbejde med overordnede revisionsorganer

Revisionsretten er EU’s eksterne revisor, og vi samarbejder med andre overordnede revisionsorganer (OR’er) navnlig gennem:

  • kontaktkomitéen for de overordnede revisionsorganer i EU’s medlemsstater
  • netværket af overordnede revisionsorganer i kandidatlande og potentielle kandidatlande til medlemskab af EU
  • internationale organisationer for offentlige revisionsorganer, navnlig Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI) og dens europæiske regionale gruppe (EUROSAI).

Kontaktkomitéen for de overordnede revisionsorganer i EU’s medlemsstater

Ifølge EU-traktaten skal Revisionsretten og medlemsstaternes nationale revisionsinstitutioner samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Vi samarbejder aktivt med OR’erne i EU’s medlemsstater inden for rammerne af kontaktkomitéen, som holder et årligt møde, og i forskellige arbejdsgrupper, netværk og taskforcer, som oprettes med det formål at behandle specifikke spørgsmål af fælles interesse.

I 2016 bidrog vi til, eller deltog vi i aktiviteterne i arbejdsorganerne vedrørende EU’s bankunion, strukturfondene, Europa 2020-strategien, revision af finanspolitikken, moms samt afsløring og bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig.

Som led i vores støtte til deling af viden og ekspertise inden for revision af EU-midler åbnede vi udvalgte interne kurser for revisorer fra de nationale OR’er.

Vi koordinerede også gennemgangen og vurderingen af samarbejdsrammen for kontaktkomitéen. Komitéen noterede sig den rapport, arbejdet mundede ud i, og godkendte anbefalingerne.

Derudover yder vi komitéen administrativ støtte, navnlig i form af forvaltning af dens hjemmeside og administrative bistand samt samordning af dens mekanisme til tidlig varsling, hvorigennem OR’erne holder hinanden underrettet om centrale udviklinger i relation til deres arbejde.

Det årlige møde i kontaktkomitéen, som det slovakiske OR var vært for og ledede, havde navnlig fokus på EU’s energipolitik og klima, 20.-21. oktober 2016 i Bratislava. (Foto: Peter Reefe).
Forstærket samarbejde med hensyn til revision af EU-midler

Vi holder hele tiden kontakt med medlemsstaternes OR’er for at forstærke vores samarbejde med hensyn til revision af EU-midler og analysere muligheden for at udvælge revisionsemner, som vi kan samarbejde med dem om. I 2016 underskrev vi et aftalememorandum med OSR’erne i Kroatien og Polen om koordineret revision af Jaspersprogrammet, om hvilket der er planlagt en særberetning i 2017. Vi fortsatte også med at strømline vores administrative procedurer for meddelelse til de nationale OR’er om vores revisionsbesøg og for afklaring af fakta med de reviderede enheder i medlemsstaterne.

I maj 2016 mødtes vores medlemmer og revisorer med det franske OR (Cour des comptes) for at oplyse om revisionsprogrammerne og planlægge fælles aktiviteter på områder såsom finansiel og økonomisk styring, transport, miljø og energi, migration og asyl samt samhørighed og landbrug.

Netværket af overordnede revisionsorganer i kandidatlande og potentielle kandidatlande til medlemskab af EU

Vi samarbejder med OR’erne i EU-kandidatlande og potentielle EU-kandidatlande, navnlig gennem et netværk, der minder om kontaktkomitéen.

I hele 2016 støttede vi fortsat dette netværk i dets gennemførelse af parallelle revisioner vedrørende energieffektivitet og offentlige indkøb. I forbindelse med sidstnævnte revision var vi f.eks. vært for et indledende møde, hvori formændene for de deltagende OR’er deltog.

Desuden bidrog vi aktivt til flere andre af netværkets møder og aktiviteter, hvor vi behandlede emner såsom væsentlighed og stikprøveudtagning i forbindelse med finansiel revision, udvikling af effektive arbejdsrelationer mellem OR’er og nationale parlamenter eller OR-uafhængighed.

Ni revisorer fra netværks-OR’erne deltog i vores 2016-praktikprogram og yderligere 12 deltog i vores interne uddannelseskurser.

Andet samarbejde

I 2016 fortsatte vi med aktivt at deltage i og bidrage til INTOSAI’s og EUROSAI’s aktiviteter, navnlig i relevante arbejdsgrupper.

I juni 2016 var vi vært for EUROSAI’s 44. bestyrelsesmøde.

I december 2016 blev Revisionsretten formelt udnævnt til næstformand for Udvalget for Professionelle Standarder på INTOSAI’s XXII kongres i De Forenede Arabiske Emirater. Dette afspejler vores ambition om at yde et bidrag til processen med at fastsættestandarder for offentlig revision. Vi leverede et væsentligt bidrag til udarbejdelsen og godkendelsen af ISSAI’s standard 5600 (peer review-vejledningen) og til udviklingen af to nye standarder for miljørevision (ISSAI 5110 og 5120).

Vores forvaltning

Revisionsrettens kollegium

Revisionsrettens kollegium består af et medlem fra hver medlemsstat, og hvert medlem har en mandatperiode på seks år, der kan fornyes. Medlemmerne udnævnes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af de respektive medlemsstaters indstillinger. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at medlemmerne skal udøve deres hverv i fuld uafhængighed og i Den Europæiske Unions almene interesse.

De fleste medlemmer er knyttet til én af de fem revisionsafdelinger, hvor der vedtages beretninger, udtalelser og andre revisionsbaserede publikationer og træffes afgørelser i mere brede strategiske og administrative spørgsmål. Hvert enkelt medlem er ansvarligt for sine egne revisionsopgaver. Ét medlem er udnævnt til at forestå Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen og et andet til at koordinere de interinstitutionelle forbindelser. De assisteres af et kabinet.

De beretninger, udtalelser og andre revisionsbaserede publikationer, de er ansvarlige for udarbejdelsen af, forelægges for afdelingen og/eller hele kollegiet med henblik på vedtagelse og siden for Europa-Parlamentet og Rådet.

Revisionsrettens medlemmer afholdt 24 kollegiemøder i 2016. Foto fra deres kollegiemøde den 26. januar 2017.

Medlemmerne udpeger af deres midte en formand for Revisionsretten for en periode på tre år, der kan forlænges. Ud over sine øvrige ansvarsområder fører formanden tilsyn med resultaterne af vores arbejde og repræsenterer vores institution udadtil. Klaus-Heiner Lehne afløste den 1. oktober 2016 Vítor Caldeira, der efter 9 år som formand for Revisionsretten blev formand for det portugisiske OR (Tribunal De Contas).

I 2016 udnævnte Rådet for Den Europæiske Union efter indstilling fra medlemsstaterne og efter høring af Europa-Parlamentet:

  • Jan Gregor (Den Tjekkiske Republik), Mihails Kozlovs (Letland), Janusz Wojciechowski (Polen) og Samo Jereb (Slovenien), til medlemmer af Revisionsretten pr. 7. maj 2016
  • Rimantas Šadžius (Litauen) til medlem af Revisionsretten pr. 16. juni 2016
  • Leo Brincat (Malta) og João Figueiredo (Portugal) til medlemmer af Revisionsretten pr. 1. oktober 2016
  • Juhan Parts (Estland) til medlem af Revisionsretten pr. 1. januar 2017.
  • Medlemmerne af Revisionsretten Ladislav Balko (Slovakiet) og Lazaros S. Lazarou (Cypern) blev genudnævnt henholdsvis den 7. maj og den 2. november 2016.

Den Europæiske Revisionsret: organisationsplan pr. 1. januar 2017

Formand

Afdeling I

Bæredygtig brug af naturressourcer

Phil WYNN OWEN

Phil WYNN OWEN

Det Forenede Kongerige

Nikolaos MILIONIS

Nikolaos MILIONIS

Grækenland

Janusz WOJCIECHOWSKI

Janusz WOJCIECHOWSKI

Polen

Samo JEREB

Samo JEREB

Slovenien

João FIGUEIREDO

João FIGUEIREDO

Portugal

Afdeling II

Investering i samhørighed, vækst og integration

Iliana Ivanova

Iliana IVANOVA

Bulgarien

Henri Grethen

Henri GRETHEN

Luxembourg

Ladislav BALKO

Ladislav BALKO

Slovakiet

George Pufan

George PUFAN

Rumænien

Oskar HERICS

Oskar HERICS

Østrig

Afdeling III

Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed

Karel PINXTEN

Karel PINXTEN

Belgien

Szabolcs FAZAKAS

Szabolcs FAZAKAS

Ungarn

Hans Gustaf WESSBERG

Hans Gustaf WESSBERG

Sverige

Ville Itälä

Ville ITÄLÄ

Finland

Bettina JAKOBSEN

Bettina JAKOBSEN

Danmark

Afdeling IV

Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi

Baudilio TOMÉ MUGURUZA

Baudilio TOMÉ MUGURUZA

Spanien

Kevin Cardiff

Kevin CARDIFF

Irland

Neven MATES

Neven MATES

Kroatien

Alex BRENNINKMEIJER

Alex BRENNINKMEIJER

Nederlandene

Rimantas ŠADŽIUS

Rimantas ŠADŽIUS

Litauen

Afdeling V

Finansiering og forvaltning af Unionen

Lazaros S. LAZAROU

Lazaros S. LAZAROU

Cypern

Pietro RUSSO

Pietro RUSSO

Italien

Jan GREGOR

Jan GREGOR

Den Tjekkiske Republik

Mihails KOZLOVS

Mihails KOZLOVS

Letland

Leo BRINCAT

Leo BRINCAT

Μalta

Juhan PARTS

Juhan PARTS

Estland

Medlem med ansvar for Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen

Danièle LAMARQUE

Danièle LAMARQUE

Frankrig

Revisionsafdelinger og udvalg

I juni 2016 reformerede vi de afdelinger og udvalg, vores institution anvender til at forberede og træffe afgørelser. Tre ændringer er særlig bemærkelsesværdige. Reformen knæsatte:

  • Fem ligeværdige afdelinger med fem medlemmer inklusive afdelingsformanden, der er valgt af afdelingen til at koordinere dens arbejde. Hver enkelt afdeling er ikke ansvarlig for specifikke EU-budgetområder eller organer, men har nu et EU-politikbaseret tema som rettesnor for sit arbejde: miljømæssige, sociale og økonomiske anliggender, udenrigsanliggender og intern forvaltning.
  • Et nyt udvalg til at føre tilsyn med vores revisionskvalitetsstyring. Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen er sammensat af medlemmet med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen og to medlemmer fra afdelingerne, der udnævnes på forslag fra formanden.
  • Nye ansvarsområder for vores Administrationsudvalg og et medlem mere. Udvalget bevarede ansvaret for at forberede vores afgørelser om strategi, arbejdsprogrammet og organisatoriske aspekter og fik supplerende ansvarsområder med hensyn til beslutningstagning i visse personalesager. Det nye medlem med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen blev optaget i udvalget, der desuden omfatter formanden (udvalgsformand), lederne af afdelingerne og medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser, og hvori generalsekretæren deltager.
Revisionsrettens vidensstruktur: Hver afdeling har et EU-politikbaseret tema som rettesnor for sit arbejde

Reformen af vores afdelinger og udvalg komplementerer to andre store reformer, der er forbundet med gennemførelsen af vores strategi for 2013-2017: indførelsen af opgavebaseret organisering ved begyndelsen af 2016 og det igangværende initiativ til oprettelse af et institutionsdækkende netværk til at styrke vidensstyringen. I den nye opgavebaserede organisering er revisionsdirektoraterne sammensat af et ledelsesteam (en direktør og ledende administratorer) og en pulje af ansatte (revisorer og assistenter).

Til hver enkelt opgave knytter den ansvarlige afdeling et ordførende medlem, en opgaveansvarlig og et revisionshold. Afdelingerne og deres politikeksperter spiller også en central rolle i vidensstyringsaktiviteterne med hensyn til at skabe, opretholde og dele viden. Desuden blev initiativet Enabling Knowledge for Audit (EKA-initiativet) gennemført i 2016 og blev en central søjle i vores vidensstyringsprocesser, der omfatter politikscanninger og sagsresuméer ved vores revisorer.

Alle reformens elementer sigter mod at gøre vores institution mere fleksibel i udførelsen af vores opgaver og at anvende vores viden, færdigheder og erfaring bedre med henblik på at udføre relevante revisioner af høj kvalitet i rette tid. Det er et centralt mål i vores strategi for 2013-2017.

Resultatmåling

Vi anvender syv nøgleresultatindikatorer (KPI’er) til at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores strategiske mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse om vores performance.

Disse indikatorer skal bruges til at måle centrale elementer i relation til kvaliteten og effekten af vores arbejde samt produktiviteten og effektiviteten af vores ressourceanvendelse.

Kvaliteten og effekten af vores arbejde

Vi bedømmer kvaliteten og effekten af vores beretninger på grundlag af interessenternes vurdering, ekspertgennemgange og opfølgningen af vores anbefalinger. Desuden måler vi vores tilstedeværelse i medierne.

Interessenternes vurdering

Revisionsretten bad sine vigtigste interessenter — Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og Budgetudvalg, Rådets Budgetudvalg, de vigtigste reviderede enheder i Kommissionen og EU-agenturerne og formændene for de overordnede revisionsorganer i EU — om at bedømme de beretninger, Retten offentliggør.

Interessenternes vurdering

I 2016 bedømte et stort flertal af respondenterne som i de foregående år anvendeligheden og effekten af vores beretninger som »høj« eller »meget høj«.

Ekspertgennemgange

Hvert år gennemgår uafhængige eksterne eksperter indholdet og præsentationen af en stikprøve af vores beretninger som en kvalitetsvurdering. I 2016 vurderede eksperterne seks særberetninger (nr. 13/2016, nr. 14/2016, nr. 23/2016, nr. 25/2016, nr. 27/2016 og nr. 29/2016 — jf. bilaget) og årsberetningerne for 2015. De bedømte kvaliteten af forskellige aspekter af beretningerne på en skala fra 1 til 4 — fra »meget ringe« (1) til »høj kvalitet« (4).

Ekspertgennemgange af Revisionsrettens beretninger

Resultaterne har været meget stabile i de seneste år og viser, at kvaliteten af vores beretninger er tilfredsstillende.

Opfølgning af anbefalinger

En vigtig ting, hvormed vi bidrager til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, er de anbefalinger, vi fremsætter i revisionsberetningerne. Nogle anbefalinger kan gennemføres hurtigt, mens andre tager længere tid at gennemføre på grund af deres kompleksitet.

Vi overvåger systematisk, i hvilket omfang vores anbefalinger er blevet gennemført af de reviderede enheder. Ved udgangen af 2016 var 97 % af de anbefalinger, vi fremsatte i 2013, blevet gennemført.

I 2016 indførte vi en supplerende milepæl for gennemførelsen af vores anbefalinger, idet vi systematisk specificerede tidsfrister for, hvornår vores anbefalinger skulle være opfyldt. På det grundlag bliver det nemmere fremover at overvåge, om vores anbefalinger er blevet gennemført i rette tid.

Gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger henregnet til det år, de blev fremsat
Tilstedeværelse i medierne

Indikatoren for vores tilstedeværelse i medierne afspejler vores medieeffekt. Den har relation til det strategiske mål om at øge kendskabet til vores institution, produkter og de revisionskonklusioner, vi drager.

I 2016 identificerede vi ca. 9 000 onlineartikler om vores særberetninger, årsberetningerne og institutionen generelt. Ca. halvdelen af dem omhandlede vores revisionsberetninger, mens resten henviste til institutionen og vores arbejde generelt. Til sammenligning var der 3 400 onlineartikler i 2015. Herudover var der over 11 500 henvisninger til vores institution og produkter på de sociale medier, næsten dobbelt så mange som i 2015.

Ikke alle vores beretninger får mediedækning på samme niveau. Vores mest mediedækkede beretninger i 2016 var særberetningerne om udgifterne til ekstern migration, EU’s bistand til Ukraine, grænseoverskridende sundhedstrusler, søtransport og den fælles tilsynsmekanisme. Vi mener, at den betydelige samlede stigning i vores tilstedeværelse i medierne skyldes flere faktorer: et større antal særberetninger, deres større aktualitet og vores forbedrede kommunikation med pressen, både med EU-korrespondenterne i Bruxelles og journalister i medlemsstaterne.

Mediedækning fordelt på emner
I 2016 identificerede vi 9 000 onlineartikler om vores arbejde og institution

Produktiv og effektiv ressourceudnyttelse

Vi vurderer, hvor effektivt og produktivt vi anvender vores ressourcer, på grundlag af vores evne til at gennemføre vores arbejdsprogram, udføre rettidige revisioner og sikre vores ansattes faglige kvalifikationer.

Gennemførelse af arbejdsprogrammet

Vi planlægger vores revisioner og andre opgaver i vores årlige arbejdsprogram og overvåger gennemførelsen året igennem.

I 2016 blev årsberetningerne og de særlige årsberetninger alle gennemført som planlagt. Desuden blev 80 % af særberetningerne offentliggjort som oprindelig planlagt. I 2015 gjaldt dette 69 % af vores særberetninger. Resten blev forsinket og vil blive offentliggjort i 2017.

Udarbejdelse af særberetninger

I de senere år er det lykkedes os at afkorte den tid, det tager at gennemføre revisionerne. I 2016 udarbejdede vi vores 36 særberetninger inden for den tidsramme på 18 måneder, som vi forsøger at overholde. 25 af disse særberetninger (69 %) blev udarbejdet på mindre end 18 måneder.

Produktionstiden for særberetninger udarbejdet i 2014-2016

Vil vi fortsætte vore bestræbelser på at forkorte den tid, det tager at udarbejde vores særberetninger, inden for den tidsramme, der er indført i den nye finansforordning.

Faglig videreuddannelse

I overensstemmelse med de anbefalinger, der er offentliggjort af International Federation of Accountants, sigter vi mod at levere i gennemsnit 40 timers (5 dages) faglig videreuddannelse pr. revisor pr. år.

I 2016 nåede vi endnu en gang målet for faglig videreuddannelse for revisorer, hvilket afspejler den store vægt, vi lægger på personaleudvikling. Når sprogkurser — som er nødvendige, for at vores revisorer kan udføre deres arbejde effektivt i alle EU-medlemsstaterne — medregnes, modtog vores revisorer i gennemsnit 10 dages uddannelse i 2016. Når alle ansatte medregnes (dvs. ikke kun revisorer), var der leveret 7,9 dages uddannelse.

Faglig videreuddannelse — antal dage pr. revisor pr. år

Vores personale

Personaletildeling

Ved udgangen af 2016 arbejdede der 839 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i vores institution (917 inklusive kontraktansatte og udsendte nationale eksperter).

Vi fortsatte med den personalereduktion på 1 % pr. år over en 5-årsperiode (2013-2017), som er fastsat i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning fra december 2013.

Det betød, at personaletildelingen i 2016 blev reduceret fra 872 til 862 tjenestemænd og midlertidigt ansatte (eksklusive medlemmer, kontraktansatte, udsendte nationale eksperter og praktikanter). Heraf arbejdede 553 i revisionsafdelingerne inklusive 118 i medlemmernes kabinetter.

Revisionsrettens personaletildeling

Ansættelse

Vores ansatte har en bred vifte af akademiske og professionelle baggrunde. Vores ansættelsespolitik følger EU—institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår, og vores medarbejderstab består af både tjenestemænd og medarbejdere ansat på midlertidige kontrakter. Generelt afholder Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) almindelige udvælgelsesprøver. I 2016 ansatte vi 51 personer: 19 tjenestemænd, 13 midlertidigt ansatte, 14 kontraktansatte og 5 udstationerede nationale eksperter. Vi gav også 88 praktikophold af 3-5 måneders varighed til universitetskandidater, herunder 9 praktikophold til revisorer fra overordnede revisionsorganer i kandidatlande. Pr. 31. december 2016 havde vi 14 ledige stillinger (1,6 % af det samlede antal stillinger).

Aldersprofil

Aldersprofilen for de ansatte i aktiv tjeneste pr. 31. december 2016 viser, at ca. halvdelen af vores ansatte er 44 år eller derunder.

27 af vores 67 direktører og ledende administratorer (40 %) er 55 år eller derover. Det betyder, at en del af den øverste ledelse vil skulle fornyes inden for de næste 5-10 år, når disse ansatte pensioneres.

Aldersprofil

Kønsbalance

Vi har en personale- og ansættelsespolitik, som skal sikre lige muligheder. Samlet set har vi lige mange mænd og kvinder ansat, og 42 % af vores revisorer og administratorer er kvinder.

Sammenlignet med 2015 steg andelen af kvindelige ledere fra 31 % til 36 %. Vores handlingsplan for lige muligheder sigter mod en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder på alle niveauer. Efter de seneste ansættelser er 51 % af alle ansatte på niveau AD 5-AD 8 kvinder (50 % i 2015). Med udskiftningen i den øverste ledelse og på mellemlederniveau ventes kvindernes stigende andel af stillingerne på AD-niveau at bidrage til, at der fremover vil være flere kvinder på lederniveauerne.

Kønsbalance på forskellige ansvarsniveauer

Oplysninger om ledernes nationalitet og køn gives i den næste graf.

Støtte til revisionsarbejdet

Faglig videreuddannelse

Vi fortsatte med at støtte vores personales løbende faglige udvikling gennem de kurser, vi tilbød, samt gennem vores finansielle støtte til ansatte, der var i gang med programmer for erhvervelse eller vedligeholdelse af professionelle kvalifikationer og uddannelsesbeviser inden for områder, der er relevante for vores funktion og arbejde.

Inden for den interinstitutionelle ramme fortsatte vi med at udvikle vores tætte samarbejde med Europa-Kommissionen og Den Europæiske Forvaltningsskole. Endvidere udvidede vi vores vifte af kursustilbud med e-læringskurser og fortsatte vores populære serie af præsentationer, hvor interne og eksterne eksperter holdt oplæg om udviklinger inden for revision eller om emner med relation til vores revisorers arbejde.

Vi lancerede også pilotåret for det postgraduate universitetsdiplom i revision af offentlige organisationer og politikker og et masterprogram i forvaltning af offentlige organisationer i samarbejde med Université de Lorraine. Desuden besøgte revisorer fra seks andre overordnede revisionsorganer vores institution for at forelægge deres revisionsmetoder for vores ansatte i anledning af vores årlige uddannelsesdag.

Oversættelse

Vores Direktorat for Oversættelse og Sproglige Tjenester oversatte og reviderede 230 640 sider, dvs. 16 % mere end i 2015 og det største antal til dato. Vi fortsatte vores »Clear Language Campaign« med afholdelse af konference og workshopper for ansatte, der ikke har engelsk som modersmål og er med til at udarbejde tekster. I forbindelse med en række beretninger ydede oversættere revisionsholdene støtte ved udarbejdelsen. Endvidere ydede vores oversættere revisorerne sproglig støtte på 34 stedlige revisionsbesøg (tjenesterejser) på tilsammen 30 uger (mod 26 tjenesterejser på tilsammen 22 uger i 2015) og tolkede ved begivenheder, vi arrangerede.

Informationsteknologi

I 2016 blev Direktoratet for Information og Teknologi til Direktoratet for Information, Arbejdsplads og Innovation, der består af tjenesterne informationsteknologi, informationsstyring (bibliotek og arkiver) og bygningsinfrastruktur. Denne omstrukturering skete som reaktion på behovet for at tage hensyn til såvel fysiske som digitale komponenter ved udformningen af aktivitetsbaserede arbejdspladser.

Vi har udskiftet og opgraderet hele lagringsinfrastrukturen i vores datacentre, øget internetadgangs- og filterkapaciteten, migreret e-mailsystemet fra Lotus Notes til Outlook, og påbegyndt opgradering eller migrering af flere systemer til forvaltning af menneskelige ressourcer.

Alle udviklinger og leveringer er blevet gennemført under behørig hensyntagen til risikohåndtering samt sikring af driftssikkerheden og forretningskontinuiteten.

Ejendomme

Vi ejer for nærværende tre bygninger (»K1«, »K2« og »K3«) og lejer kontorlokaler til vores backup-center (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg. Vi lejer også et mødelokale og tre kontorer i Europa-Parlamentet i Bruxelles og ét kontor i Strasbourg.

K1-bygningen

K1-bygningen åbnede i 1988. Den rummer kontorer for indtil 310 ansatte og mødelokaler. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter, lagerarealer, biblioteket og hovedarkivlokalet, mens den øverste etage udelukkende anvendes til tekniske faciliteter.

K1 blev moderniseret i 2008, så den opfyldte de nationale sundheds-, sikkerheds- og miljøkriterier. Overalt, hvor det var muligt, blev teknologien i K1 tilpasset, så den blev kompatibel med teknologien i K2 og K3. Derfor fungerer de tre bygninger så vidt muligt som en enkelt integreret teknisk enhed.

Vi er engageret i fortsat at forbedre vores arbejdsmiljø for at øge effektiviteten af vores arbejde yderligere. I 2016 oprettede vi kontorlandskaber på en af etagerne i K1-bygningen, hvor vi vil høste nyttige erfaringer med henblik på de fremtidige aktivitetsbaserede arbejdspladser i K2.

Vi er i gang med at gennemføre feasibilityundersøgelser med det mål at opgradere K2 med hensyn til opfyldelse af miljøkrav.

K2-bygningen

K2-bygningen åbnede i 2003. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter, lagring og fitnesscenter. Øverste etage anvendes udelukkende til tekniske faciliteter. De øvrige etager anvendes til kontorer til op til 241 ansatte, mødelokaler, en konferencesal med tolkekabiner, videokonferencelokaler, et cafeteria og basale køkkenområder.

K2 er godkendt til at fungere (opfyldelse af lovkrav) indtil udgangen af 2017. På den dato vil det være nødvendigt at indhente en ny godkendelse og at opgradere bygningen, så den opfylder de gældende sundheds-, sikkerheds- og miljøstandarder. Som aftalt med Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2014 vil vi dække omkostningerne ved denne opgradering over det resterende budget til K3-byggeprojektet, der blev fuldført for nogle få år siden.

K3-bygningen

K3-bygningen åbnede i 2012. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter og lagring, aflæsningssteder, affaldsoplagringsfaciliteter, trykkeri, køkkener og arkiver. Stueetagen rummer kantine, cafeteria og undervisningslokaler. Herudover er der kontorer til op til 503 ansatte, mødelokaler og et IT-lokale. Sjette sal rummer receptionslokaler, et køkken og tekniske faciliteter. K3-bygningen har en »meget god« miljøcertificering (BREEAM) opnået ved hjælp af verdens førende metode til evaluering og certificering af bygningers bæredygtighed.

Personalesikkerhed er afgørende for os som for alle de øvrige EU-institutioner. Vi igangsatte i 2016 et projekt til styrkelse af vores institutions sikkerhed, der indebar opstilling af et nyt hegn, forbedrede videoovervågningssystemer, bagagescannere, sikkerhedssvingdøre ved bygningernes hoveddøre, et nyt sikkerhedskontrolcenter samt et center for udendørs akkreditering og adgangskontrol for ansatte og besøgende. Projektet skred frem som planlagt. Bagagescannerne og sikkerhedssvingdørene er allerede på plads og fungerer. Projektets infrastrukturkomponenter vil være fuldført ved udgangen af 2017.

Miljøforvaltning

Vi mener, at vi som EU-institution har pligt til at anvende principperne for forsvarlig miljøforvaltning i alle vores aktiviteter. Vi gik i gang med at gennemføre en ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i 2014, og i 2016 opnåede vores institution en positiv udtalelse for EMAS-certificeringen. Endvidere opnåede vi et ISO 14001:2004-certifikat for vores miljøledelsessystem.

I 2016 analyserede vi for andet år i træk de drivhusgasudledninger, der skyldtes vores aktiviteter, med det mål systematisk at reducere vores CO2-emissioner. Resultaterne af denne CO2-fodaftryk-undersøgelse kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

I 2016 indførte vi en politik for e-offentliggørelse af vores særberetninger: De offentliggøres nu online og distribueres elektronisk.

Vores ansvarlighed

Finansielle oplysninger

Vi finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget. Vores budget er udelukkende administrative udgifter. I 2016 udgjorde det ca. 137,6 mio. EUR, hvilket er mindre end 0,1 % af EU’s samlede udgifter eller ca. 1,5 % af de samlede administrative udgifter. Den samlede udnyttelsesgrad var 99 %.

Gennemførelsen af 2016-budgettet (1 000 EUR)
REGNSKABSÅRET 2016Endelige bevillingerForpligtelserUdnyt­telse i %
(forpligt./bevill.)
Betalinger
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen
10 — Medlemmer af institutionen11 54011 09196 %10 970
12 — Tjenestemænd og midlertidigt ansatte98 00097 62999 %97 629
14 — Andet personale og eksterne ydelser5 0994 99398 %4 918
162 — Tjenesterejser3 3553 14694 %2 460
161 + 163 + 165 — Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen2 5942 55998 %1 996
Afsnit 1 i alt120 588119 41899 %117 973
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 — Fast ejendom4 8434 843100 %2 014
210 — ITT8 2418 241100 %4 361
212 + 214 + 216 — Løsøre og dertil knyttede omkostninger86480593 %696
23 — Løbende administrative udgifter42739392 %235
25 — Møder og konferencer70663089 %471
27 — Oplysninger og offentliggørelse1 8881 73792 %1 182
Afsnit 2 i alt16 96916 64998 %8 959
I alt137 557136 06799 %126 932

Budgettet for 2017

Budgettet for 2017 er 2,7 % større end budgettet for 2016.

Budgettet for 2017
BUDGET2017 (1 000 EUR)2016 (1 000 EUR)
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen
10 — Medlemmer af institutionen11 30010 885
12 — Tjenestemænd og midlertidigt ansatte103 63298 881
14 — Andet personale og eksterne ydelser5 1014 946
162 — Tjenesterejser3 4503 600
161 + 163 + 165 — Andre udgifter vedrørende personer,
der er knyttet til institutionen
2 7882 559
Afsnit 1 i alt126 271120 801
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 — Fast ejendom3 2164 911
210 — ITT7 4087 347
212 + 214 + 216 — Løsøre og dertil knyttede omkostninger925882
23 — Løbende administrative udgifter438439
25 — Møder og konferencer676706
27 — Oplysninger og offentliggørelse2 3062 401
Afsnit 2 i alt14 96916 686
I alt141 240137 557

Risikostyring

I 2016 vedtog vi en politik for organisationsrisikostyring. Hvert af vores direktorater vurderer nu de risici, der er forbundet med dets aktiviteter, som vi hvert år gennemgår for at iværksætte handlingsplaner for styring af disse risici.

Vi tager hensyn til disse planer, når vi udformer og udfører vores interne kontroller, som vi sikrer er omkostningseffektive. Vores systemer til intern kontrol danner grundlag for den årlige erklæring fra vores generalsekretær om forsvarligheden af vores arbejde, som forelægges i denne aktivitetsrapport og vil blive anvendt til næste års risikovurderinger.

Intern og ekstern revision

Intern revision

Vores interne revision rådgiver vores institution om risikostyring ved at afgive udtalelser om kvaliteten af forvaltningssystemerne og de interne kontrolsystemer. Den interne revisions aktiviteter overvåges af et revisionsudvalg, som er sammensat af tre af vores institutions medlemmer og en ekstern ekspert. Udvalget overvåger regelmæssig gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er fastsat i arbejdsprogrammet for den interne revision, og sikrer dennes uafhængighed.

I 2016 undersøgte den interne revision vores ledelsesrapporteringssystem, kontraktstyring og IT-investeringer samt forvaltningen af biblioteks- og arkivtjenesten. Den gennemgik også gennemførelsen af vores nye politik for risikostyring og overvågede gennemførelsen af dens anbefalinger, idet den sikrede, at handlingsplanerne blev gennemført.

Vi aflægger hvert år rapport til Parlamentet og Rådet om resultaterne af den interne revisions aktiviteter.

Ekstern revision

Vores årsregnskab revideres af en uafhængig ekstern revisor. Denne revision er et vigtigt aspekt i vores bestræbelser på over for os selv at anvende de samme principper for gennemsigtighed og ansvarlighed, som vi anvender over for de enheder, vi reviderer. Beretningen fra den eksterne revisor — PricewaterhouseCoopers Sàrl — om vores regnskab for regnskabsåret 2015 blev offentliggjort den 30. august 2015.

Den eksterne revisors erklæringer — regnskabsåret 2015
Om årsregnskabet:

»Det er vores opfattelse, at dette årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af dens finansielle transaktioner og af dens pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (finansforordningen) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til de finansielle regler.«

Om ressourceanvendelsen og kontrollen af procedurerne:

»Under arbejdet som beskrevet i denne erklæring er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at:

  • de midler, Retten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten
  • de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier giver den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger.«

Decharge

Ligesom alle andre EU-institutioner er Revisionsretten omfattet af dechargeprocessen. I april 2016 gav Europa-Parlamentet vores generalsekretær decharge for gennemførelsen af vores budget for regnskabsåret 2014, hvilket vil sige, at vores regnskab for 2014 blev afsluttet og godkendt.

Vi har nøje undersøgt alle de spørgsmål, der under dechargeproceduren blev rejst vedrørende vores revisions- og forvaltningsansvar, truffet passende foranstaltninger og rapporteret om vores opfølgende aktioner til Europa-Parlamentet.

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes erklæring

Undertegnede, generalsekretær for Den Europæiske Revisionsret, erklærer herved i min egenskab af anvisningsberettiget ved delegation, at:

  • oplysningerne i denne rapport er nøjagtige og retvisende, og at
  • jeg har rimelig sikkerhed for, at:
    • de ressourcer, der er afsat til de aktiviteter, der er beskrevet i rapporten, er blevet anvendt til de fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning,
    • de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er lovlige og formelt rigtige, og sikrer, at påstande eller mistanke om svig behandles korrekt, og
    • omkostningerne forbundet med kontrollen står i et rimeligt forhold til udbyttet.

Denne erklæring er baseret på min egen vurdering og på de oplysninger, jeg har til rådighed, for eksempel de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigedes rapporter og erklæringer, den interne revisors rapporter og den eksterne revisors beretninger for de foregående regnskabsår.

Jeg bekræfter, at jeg ikke har kendskab til andre forhold, som vil kunne skade institutionens interesser.

Luxembourg, den 16. februar 2017

Eduardo Ruiz García
Generalsekretær

Bilag — Særberetninger i 2016

  • Er Kommissionens system til resultatmåling i relation til landbrugeres indkomst hensigtsmæssigt udformet og baseret på solide data? (01/2016)
  • Beretning om 2014-opfølgningen af Den Europæiske Revisionsrets særberetninger (02/2016)
  • Bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen: Der er behov for yderligere og mere effektive foranstaltninger (03/2016)
  • For at kunne opnå den forventede effekt skal Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ændre sine leveringsmekanismer og elementer i instituttets udformning (04/2016)
  • Har Kommissionen sikret en effektiv gennemførelse af servicedirektivet? (05/2016)
  • Udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, der skal forhindre dyresygdomme i at sprede sig (06/2016)
  • EU-Udenrigstjenestens forvaltning af sine bygninger verden over (07/2016)
  • Jernbanegodstransport i EU: Stadig ikke på rette spor (08/2016)
  • Udgifter afholdt under den eksterne del af EU’s migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014 (09/2016)
  • Det kræver yderligere forbedringer at sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud gennemføres effektivt (10/2016)
  • Styrkelse af den administrative kapacitet i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: begrænsede fremskridt i en vanskelig situation (11/2016)
  • Agenturernes anvendelse af tilskud: ikke altid hensigtsmæssig eller bevisligt effektiv (12/2016)
  • EU’s bistand til styrkelse af den offentlige administration i Moldova (13/2016)
  • EU’s politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne: Der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, men der er brug for en yderligere praktisk indsats (14/2016)
  • Forvaltede Kommissionen den humanitære bistand til konfliktramte befolkningsgrupper i De Store Søers Område i Afrika effektivt? (15/2016)
  • EU’s uddannelsesmål: tilpassede programmer, men mangelfuld resultatmåling (16/2016)
  • EU-institutionerne kan gøre mere for at lette adgangen til deres offentlige udbud (17/2016)
  • EU’s ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer (18/2016)
  • Gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013 (19/2016)
  • Styrkelse af den administrative kapacitet i Montenegro: Der er gjort fremskridt, men der er behov for bedre resultater på mange centrale områder (20/2016)
  • EU’s førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige Balkan: en metarevision (21/2016)
  • EU’s programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der ligger kritiske udfordringer forude (22/2016)
  • Søtransport i EU: på dybt vand — mange ineffektive og ubæredygtige investeringer (23/2016)
  • Der bør gøres mere for at sikre opmærksomhed på og overholdelse af statsstøttereglerne inden for samhørighedspolitikken (24/2016)
  • Markidentifikationssystemet: et nyttigt redskab til fastlæggelse af et landbrugsareals støtteberettigelse, men forvaltningen af det kan blive endnu bedre (25/2016)
  • Det er stadig en udfordring at gøre krydsoverensstemmelsesordningen mere effektiv og sikre større forenkling (26/2016)
  • Forvaltning i Kommissionen — bedste praksis? (27/2016)
  • Håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler i EU: Der er taget vigtige skridt, men der bør gøres mere (28/2016)
  • Den fælles tilsynsmekanisme — God start, men der er behov for yderligere forbedringer (29/2016)
  • Effektiviteten af EU’s støtte til prioriterede sektorer i Honduras (30/2016)
  • Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås (31/2016)
  • EU’s bistand til Ukraine (32/2016)
  • EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Koordineringen af reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været effektiv (33/2016)
  • Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet (34/2016)
  • Anvendelsen af budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter i Afrika syd for Sahara (35/2016)
  • En vurdering af ordningen for afslutning af samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter 2007-2013 (36/2016)

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017

PrintISBN 978-92-872-6650-7ISSN 1684-0658doi:10.2865/073779QJ-AA-17-001-DA-C
PDFISBN 978-92-872-6660-6ISSN 2315-389Xdoi:10.2865/174010QJ-AA-17-001-DA-N
HTML ISSN 2315-389Xdoi:10.2865/13500QJ-AA-17-001-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2017

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Tilladelse til at anvende eller gengive følgende foto skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

* © Revisionsretten — Elombard

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af indehaver af ophavsretten, kilde og navn på fotograferne (hvor disse er anført):

* © Den Europæiske Union, 2016, kilde: Europa-Parlamentet

* © Den Europæiske Union, 2015, kilde: Europa-Kommissionens Audiovisuelle Tjeneste, Oliver Bunic

* © Maltas Faste Repræsentation

Denne publikation er tilgængelig på 23 sprog og i følgende formater:

PDF

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

(*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet).

Betalingspublikationer: